21. APR 2017 • 11:58ERHVERV/POLITIK

Jarlov tager orlov for at passe sin turistvirksomhed

Rasmus Jarlovs turistvirksomhed skal have ny leder og skal oplæres af den konservative profil.

Fra 2. maj til begyndelsen af juni tager Rasmus Jarlov (K) orlov fra Folketinget.



Den konservative profil skal passe sin turistvirksomhed. Det oplyser De Konservative i en pressemeddelelse.

- Normalt tager min virksomhed kun meget lidt af min tid, da jeg har en leder, som kører hele butikken. Men da den nuværende leder stopper efter fire år, skal jeg oplære en ny her i maj måned.



- Derfor skal jeg for en kort stund tilbage til erhvervslivet for at sikre virksomhedens fremtid og arbejdspladser, siger Rasmus Jarlov



30-årige Merete Scheelsbeck bliver midlertidigt medlem af Folketinget, mens Jarlov oplærer sin virksomheds nye chef. Merete Scheelsbeck sidder i byrådet i Høje-Taastrup Kommune.

Ifølge gruppeformand Mette Abildgaard er der ingen problemer med Jarlovs orlov.

- I Det Konservative Folkeparti skal der også være plads til erhvervsdrivende kræfter som Rasmus Jarlov, og derfor har vi naturligvis forståelse for hans beslutning.

- Vi glæder os til at få ham tilbage på Christiansborg, og samtidig glæder vi os meget til at byde Merete Scheelsbeck velkommen.



- Hun har en solid kommunalpolitisk baggrund efter 11 år i byrådet, og det bliver rigtigt godt at kunne få gavn af hendes engagement og arbejdsindsats, siger Mette Abildgaard.

Jarlovs ordførerskaber fordeles således: Merete Scheelsbeck (beskæftigelse, EU, transport, Grønland, Færøerne), Mette Abildgaard (forsvar) og Anders Johansson (finans).

Jarlov kommer ikke til at modtage vederlag under sin orlov, oplyser partiet.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste