20. APR 2017 • 10:53ERHVERV/POLITIK

Aftale om boligskat trækker ud

Det er Socialdemokratiets vurdering, at der ikke lander en politisk aftale om boligskat i denne uge.

Regeringen har gennem længere tid forhandlet med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale om en aftale, der skal skabe større tryghed for boligejere.

Men boligejere må ligesom resten af Danmark væbne sig med tålmodighed. Der forventes nemlig, at det heller ikke bliver i denne uge, at der lander en politisk aftale på området.

Sådan lyder meldingen fra Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

- Vi afventer regeringen. Deres seneste melding var, at man ville komme med et nyt udspil, så vi afventer og ser tiden an, siger han.



- Finansministeren drager jo til USA i dag. Så jeg forventer ikke, at der kommer noget i denne uge fra regeringens side.

I begyndelsen af april opgav regeringen at finde flertal til sit udspil om boligskat. Det fortalte finansminister Kristian Jensen (V) til Jyllands-Posten.



Regeringen havde foreslået en såkaldt flad boligskat, hvor alle boligejere skulle betale 0,6 procent i ejendomsværdiskat - uanset boligens værdi.

Meldingen var derefter, at man ville gå i tænkeboks. Siden har partierne ifølge en kilde tæt på forhandlingerne holdt en række såkaldte hulemøder hen over påsken uden for pressens søgelys.



På Christiansborg blev der spekuleret i, at partierne kunne blive enige om en aftale i denne uge. Men forventningen er nu, at det tidligst bliver i næste uge.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har tidligere meldt ud, at de vil holde fast i et såkaldt "knæk" i boligskatten. Det betyder, at borgere med de dyreste boliger betaler en højere procentsats og dermed mere i skat.

Et af spørgsmålene i forhandlingerne er, hvor "knækket" skal ligge. I dag er det boliger, der er vurderet til at være tre millioner kroner eller mere værd, som bliver beskattet hårdere.

Som følge af de stigende boligpriser ventes tallet dog at blive højere.

Partierne har også været uenige om, hvorvidt grundskylden skal fastfryses indtil det nye boligskattesystem træder i kræft. Det ønsker har regeringen spillet ud med i forhandlingerne.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste