10. SEP 2019 • 17:09INDLAND/KRIMINAL

Medier: Instruktør optager i hemmelighed stor film på Lolland

Ifølge TV2 og filmmediet Filmz har Christopher Nolan rykket optagelserne af "Tenet" til Rødbyhavn på Lolland.

Den engelske instruktør Christopher Nolan optager en del af sin nye film på Lolland i Danmark.

Det erfarer TV2 og filmmediet Filmz. Der skulle være underskrevet klausuler om tavshed med danske samarbejdspartnere om den danske del af produktionen.

Oplysningerne er derfor ikke blevet officielt bekræftet.



Angiveligt er det filmen "Tenet", som er ved at blive optaget, og en del af optagelserne finder sted på havnen i Rødbyhavn, hvor et område er spærret af.

Ordet "tenet" kan på dansk oversættes til doktrin. Der er kun kommet sparsomme oplysninger ud om handlingen, men på filmdatabasen IMDBs hjemmeside står der følgende:

- Plottet er endnu ukendt. Projektet beskrives som en episk actionfilm omhandlende international spionage, tidsrejse og evolution.

49-årige Nolan er en stor kanon i filmbranchen, og han kan bryste sig af et hav af nomineringer til store filmpriser både som instruktør og manuskriptforfatter.

Han er kendt for film som "Memento", "Inception, "Batman"-trilogien og "Dunkirk".



Fem gange er han blevet nomineret til en Oscar, men han har stadig ikke prøvet at modtage den prestigefyldte statuette.

I "Tenet" spilles hovedrollen af Robert Pattinson, der blandt andet har medvirket i "Twilight"-filmene og er udpeget som den nye Batman i Matt Reeves film "The Batman", der efter planen får dansk premiere om to år.

Rollelisten i "Tenet" tæller også andre prominente skuespillere som Michael Caine og John David Washington.

I sidste uge skrev norske TV2, at produktionen af filmen var i Norge, og på sin hjemmeside bragte det norske medie VG flere billedet af Pattinson.

"Tenet" er sat til at få international premiere i juli 2020, og ifølge kino.dk er det også her, at danske biografgængere kan forvente at få lov at se filmen.



/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

21. SEP 2019 • 10:50

Rønne bliver renere i dag

21. SEP 2019 • 10:39

Alle vil lege med campus

21. SEP 2019 • 09:11 FOR ABONNENTER

Redningsaktion afblæst – kajakroere var ikke i nød

21. SEP 2019 • 09:06

Cecilie fik sin pris

21. SEP 2019 • 09:00

Ung musik i Raschs Pakhuz

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?