19. JUN 2019 • 17:03INDLAND/KRIMINAL

Træk stikkene ud ved lynnedslag

Det kan være farligt at have elektriske apparater tændte, når det lyner, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen.

Det er en god idé at trække stikket ud på alle sine elektriske apparater, når det lyner.

Det fastslår Sikkerhedsstyrelsen efter en periode, hvor det ene tordenvejr har afløst det andet.

Sommeren er højsæson for uvejr. Og bliver der varslet meget kraftig tordenvejr, er den bedste løsning at slukke for al strøm i hjemmet.



Steen Søgaard, der er teknisk sagsbehandler i Sikkerhedsstyrelsen, fortæller godt nok, at risikoen for, at et lyn rammer ens hus eller lejlighed er lav.



Men hvis lynet rammer bygningen, kan ens apparater blive beskadiget, og i værste tilfælde kan man selv få stød.



- Hvis man er så uheldig, at et lyn slår ned i de elektriske installationer udenfor den bygning, man bor i, så kan man risikere, at det udstyr, man har i ens lejlighed eller hus, bliver brændt af.

- Man kan i værste tilfælde risikere at få et elektrisk stød, hvis man er i berøring med apparaterne. Den risiko kan man eliminere, hvis man trækker stikkene ud, for så er man ikke tilsluttet til elforsyningen på nogen måde, siger han.

Selv om det ifølge Sikkerhedsstyrelsen er det sjældent, at et lyn rammer direkte ned i et hus, er det stadig en god idé at forsøge at undgå, at ens elektriske apparater som fladskærm, køleskab og radio går i stykker i forbindelse med et uvejr.



Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at man ved kraftigt tordenvejr blandt andet kan trykke på testknappen på RCD- (HPFI)-afbryderen i eltavlen for at få husets installationer til at være helt strømløse.

Man kan også få installeret en overspændingsafleder, som kan beskytte de elektriske apparater, så de ikke brænder af.

/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

16. SEP 2019 • 18:46 FOR ABONNENTER

Cirkus til fordel for soldaterfamilier

16. SEP 2019 • 17:35 FOR ABONNENTER

Åbningstalen: En hyldest til de kulturfrivillige

16. SEP 2019 • 16:10

Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager