12. MAJ 2019 • 01:30INDLAND/KRIMINAL

Tidligere PET-agent Morten Storm får udstilling på museum i USA

På International Spy Museum i Washington bliver en del af udstillingen historien om Morten Storms dobbeltliv.

Den tidligere agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Morten Storm bliver en del af udstillingen på et spionmuseum i Washington, USA.



Historien om Morten Storms dobbeltliv bliver således en del af udstillingen, når International Spy Museum genåbner søndag.



Det skriver Berlingske.

Morten Storm levede i seks år et dobbeltliv. På overfladen spillede han rollen som fundamentalistisk muslim, men i det skjulte videregav han angiveligt oplysninger om islamistiske miljøer - mod betaling - til Politiets Efterretningstjeneste.

I 2012 afbrød han dog samarbejdet med PET og stod frem i Jyllands-Posten og fortalte sin historie.



Her afslørede han, at han havde hjulpet PET og den amerikanske efterretningstjeneste CIA med at opspore al-Qaeda-ledere i udlandet.



En af dem dræbte USA efterfølgende i et droneangreb.

PET har aldrig villet be- eller afkræfte, om Storm var agent.

I marts i år blev Morten Storms arbejde for PET dog indirekte slået fast, da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) under Beskæftigelsesministeriet fastslog, at han lider af posttraumatisk stress-syndrom.

Og nu fortælles historien om den danske, omdiskuterede tidligere agent altså på et spionmuseum i Washington.

International Spy Museum, der genåbner på en ny adresse i USAs hovedstad, Washington D.C., den 12. maj, har til hensigt at beskrive det fulde og retvisende billede af efterretningsvæsenets historie og nutidige ageren.



Blandt andet har museet ifølge Berlingske dedikeret et helt rum til "forhør og tortur", hvor gæster kan se den berygtede torturmetode waterboarding.

I udstillingen om Morten Storm vil det blandt andet være muligt at se et interview med den tidligere PET-agent optaget i juni 2018 på et "ukendt sted".



/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER

15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold

17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER

Butikken fortsætter længere oppe ad vejen

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet