11. MAJ 2019 • 11:24INDLAND/KRIMINAL

Dansker vinder over seks millioner kroner i Eurojackpot

Fredag vandt en person en andenpræmie på over seks millioner kroner i Eurojackpot. Kuponen blev købt i Ry.

Hele 6,3 millioner danske kroner kan en person fredag se frem til at sætte ind på kontoen, da den heldige vinder fik en andenpræmie i det fælles europæiske spil Eurojackpot.

Eurojackpot-kuponen blev købt i den østjyske by Ry. Der blev uddelt 11 andenpræmier, hvor personen var iblandt vinderne.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.



Førstepræmien i Eurojackpot lød på ikke mindre end 570 millioner kroner.



Det var en polak og en person fra den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, der havde ramt de rigtige vindertal. De skal dermed dele førstepræmien og de mange millioner.

Vindertallene var 5, 7, 15, 19, 29, og stjernetallene var 3 og 8.

Den største lottogevinst, der er vundet i Danmark, lyder på over 315 millioner kroner i Eurojackpot. De svimlende millioner blev vundet i 2015 af en person fra Helsingør.

Den andenstørste gevinst blev vundet i 2018 af en person fra Kalundborg, og der lød præmien på 210 millioner kroner i Eurojackpot.



/ritzau/

19. OKT 2019 • 16:12 FOR ABONNENTER

Forsvarsmuseet sluttede flot sæson med et brag

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet