22. APR 2019 • 17:31INDLAND/KRIMINAL

Chefpsykolog: Vigtigt at snakke med elever efter bombeangreb

Det er vigtigt i sorgbearbejdningen, at børn på bombeofres skole får at vide, hvad der skete, siger psykolog.

Psykologer vil være til stede på Højvangskolen vest for Aarhus tirsdag for at hjælpe med at bearbejde sorg.



Det fortæller chefpsykolog ved Børn og Unge i Aarhus Kommune Jan Sejersdahl Kirkegaard. På skolen gik to søskende, som blev dræbt i et bombeangreb i Sri Lanka søndag.



- Det er helt sikkert, at børnene er stærkt påvirket af situationen. Det er en forfærdelig situation, som er uforståelig for både børn og voksne, så der er rigtig mange tanker, det giver anledning til.

- For de børn, der kender dem, der er blevet dræbt, er det selvfølgelig ekstraordinært vanskeligt at håndtere, siger han.

To eller tre psykologer fra hans afdeling vil hjælpe både skolens ansatte, lærere og elever i løbet af dagen. Desuden har kommunen en aftale med krisepsykologer i byen, som de også vil bede om hjælp fra.



Psykologerne vil særligt holde øje med børnenes reaktioner i løbet af de første dage. Nogle børn vil ifølge Jan Sejersdahl Kirkegaard få svært ved at kontrollere deres reaktioner på nyheden både kropsligt og mentalt.

Derfor er der faresignaler - herunder manglende kontakt - som psykologerne vil reagere på.

Børnene kan blive både vrede og kede af det, mens også følelsen af afmagt og ikke at forstå, hvordan det kunne ske, vil fylde. Det mener Jan Sejersdahl Kirkegaard.



- Så længe vi kan have en dialog, selv om man græder, er det den mere almindelige reaktion på noget, der er så voldsomt som det her.

- Det vil vi helt sikkert se en masse af i morgen (tirsdag, red.). Men vi skal også være opmærksomme på, at for nogle kan det være ekstraordinært kraftige reaktioner, siger han.

De første dage vil ifølge chefpsykologen kræve stor opmærksomhed fra alle, og det vil være vigtigt, at der bliver talt om, hvordan man har det. Dernæst følger en flere uger lang bearbejdningsfase, fortæller han.



- Der vil være brug for at tale med børnene om, hvad er det egentlig, der er sket, hvad er det, man bliver udsat for i forhold til terror, hvad er det for noget, og hvorfor reagerer nogen sådan, siger Jan Sejersdahl Kirkegaard.



/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

17. AUG 2019 • 18:20 FOR ABONNENTER

Små sunde bær støtter Kræftens Bekæmpelse

17. AUG 2019 • 17:37SPORT

Point til unge NB’ere

17. AUG 2019 • 17:04 FOR ABONNENTER

Tidens tand havde tæret på det gamle tag

17. AUG 2019 • 16:01 FOR ABONNENTER

Endelig fungerer folks dankort altid

17. AUG 2019 • 15:39 FOR ABONNENTER

Anlægsstop dæmper aktiviteten i byggeriet på Bornholm

17. AUG 2019 • 14:19 FOR ABONNENTER

Nedrivning er i høring

Mest læste

17. AUG 2019 • 17:37SPORT

Point til unge NB’ere