22. MAR 2019 • 12:01INDLAND/KRIMINAL

Anders Matthesen får økonomisk rygstød til Ternet Ninja 2

Filmen "Ternet Ninja" er den mest sete danske film i biograferne siden 1985. Efterfølger kan være på vej.

Animationsfilmen "Ternet Ninja" har været en stor succes i biograferne, og en efterfølger til filmen er kommet et skridt nærmere.



Filmen "Ternet Ninja 2" har således fået 238.052 kroner i udviklingsstøtte fra Det Danske Filminstitut.



Det skriver filmsitet filmz.dk.

"Ternet Ninja" er den sjettemest sete danske film i biograferne nogensinde med 926.256 solgte billetter i de danske biografer.



Filmen er baseret på en af bog af komikeren Anders Matthesen, der i juni forventes at udkomme med toeren.



Matthesen udtalte i sidste uge til B.T., at udkastet til bogen var sendt afsted, og at han var klar til en ny film.



"Ternet Ninja" handler om en hævntørstig ninjadukke og drengen Aske, som går i syvende klasse.



I toeren rejser han sammen med sin familie til Bangkok i Thailand, hvor han sammen med ninjadukken kæmper for retfærdighed.



"Ternet Ninja" vandt tre priser ved Robert Prisen 2019. Her vandt filmen blandt andet for bedste børne- og ungdomsfilm.



"Ternet Ninja" kører stadig i biograferne og er ikke langt fra at kunne ryge højere op på listen over mest sete danske film.



Den er lige i hælene på "Olsen-banden overgiver sig aldrig" og "Op på fars hat".

Der er dog fortsat et stykke op til de tre mest sete film, der alle har solgt over en million biografbilletter.



De tre er "Olsen Banden ser rødt", "Olsen Banden deruda" og "Olsen Banden går i krig".



/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

25. APR 2019 • 15:20 FOR ABONNENTER

Bornholms Fisk: Det vil få indflydelse på driften

Mest læste