19. MAR 2019 • 12:00INDLAND/KRIMINAL

OVERBLIK: Disse kommuner melder klar til retssag mod staten

Vordingborg tilslutter sig med stor sandsynlighed søgsmål mod staten for fejl i udligningssystemet.

17 kommuner har meldt sig klar til et søgsmål mod staten for fejl i udligningen.



* Det drejer sig om følgende kommuner:



Hjørring, Guldborgsund, Næstved, Odsherred, Lolland, Svendborg, Rebild, Assens, Mariagerfjord, Randers, Lejre, Stevns, Frederikssund, Jammerbugt, Brønderslev, Bornholm og Kerteminde.

* Vordingborg Kommune indstilles af økonomiudvalget til at tilslutte sig søgsmålet. Den formelle beslutning træffes i byrådet 27. marts.

* I Sønderborg Kommune afgør økonomiudvalget 20. marts, om man ønsker at bakke op om gruppesøgsmålet.



* De sagsøgende kommuner gør gældende, at de har mistet op mod 700 millioner kroner, fordi udlændinges uddannelsesniveau ikke er blevet registreret.

* Det har haft betydning for tildelingen af midler mellem kommunerne i udligningssystemet.



* Allerede i 2014 gjorde Lemvig Kommune Økonomi- og Indenrigsministeriet opmærksom på problemet.

* Fejlen er blevet korrigeret med virkning fra 2019.

* Det betyder, at kommuner, der hidtil har fået for meget udbetalt, fra 2019 får et korrekt - og dermed mindre - beløb i udligning.

* For at kompensere de kommuner, der nu vil miste kroner på den konto, besluttede regeringen sidste år at kompensere de kommuner, der fremover får et mindre beløb.

* Men der er ikke nogen kompensation til de kommuner, der mener, de har fået for lidt i udligning i de forudgående år.



Kilder: Hjørring Kommune, Vordingborg Kommune og Ritzau.

/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

Mest læste