11. JUL 2018 • 11:37INDLAND/KRIMINAL

Forfatteren Henning Prins er død - 78 år

En af venstrefløjens store personligheder, forfatteren Henning Prins, er død, 78 år.

Forfatteren Henning Prins er død - 78 år. Han sov stille ind - omgivet af sine kære - tirsdag aften.



Det skriver hans datter, Kamilla Prins, på Facebook.

Henning Prins var aktiv på venstrefløjen især i 60erne og 70erne, og han spillede en hovedrolle på Thylejren i 1970. Det skriver forfatteren Peter Øvig Knudsen på Facebook.

- En af 68-oprørets vigtigste og mest originale personligheder er her ikke mere. Henning Prins blev den naturlige hovedperson i mine hippiebøger, fordi han var manden bag Thylejren, som i sommeren 1970 blev ikke bare hippieoprørets største eksperiment med 25.000 deltagere, men også en danmarkshistorisk begivenhed, skriver Peter Øvig Knudsen.



I Thylejren trådte Henning Prins på førstedagen tilbage som leder. Men de mange hippier kunne ikke undvære en autoritetsfigur at gøre oprør imod og pressede Henning Prins ind i rollen, forklarer han.



Henning Prins deltog i 60erne i danske aktioner mod Nato, Vietnamkrigen og forbrugerisme. I 1967 gik han med i Venstresocialisterne, hvor han 1968-70 sad i hovedbestyrelsen.

Henning Prins gik med sin anarkistiske grundholdning ind for deltagerdemokrati og selvforvaltning. Han havde en skarp tunge i debatten.

Han har skrevet "Kogebog for kollektiver" (1977), "Grovkost for fattigfolk" (1987) og "På sporet af julemanden" (2001).



Som skønlitterær forfatter debuterede han i 1989 med romanen "En skuffe fyldt af penge". Siden har han skrevet flere bøger.

Henning Prins var gift med tegneren Anne-Marie Steen Petersen.



/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

20. NOV 2018 • 06:48 FOR ABONNENTER

Snart tændes der op i den nye sanua

Mest læste

17. NOV 2018 • 09:33 FOR ABONNENTER

Tiden modarbejder et nyt FC Bornholm

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen