21. MAJ 2018 • 12:19INDLAND/KRIMINAL

Telefonsvarerkoks i lægevagten i Nordjylland

I Region Nordjylland er vagtlægetelefonen gået på telefonsvarer, fordi den ikke var indstillet til helligdag.

Der har mandag været store problemer med at få fat på en vagtlæge i Region Nordjylland, skriver Nordjyske.



Når patienterne ringede, fik de nemlig besked fra en telefonsvarer om, at lægevagten først åbnede for henvendelser klokken 16.

Det skyldtes, at man havde glemt at slå telefonsvareren fra, der informerede som om det var en almindelige hverdag.



- Regionen har simpelthen ikke taget højde for, at det ikke var en hverdag, hvor de praktiserende læge normalt har åbent, siger vagtlæge Christian Vejlø til Nordjyske.

Vagtlægerne arbejder nu for at få åbnet alle linjer op igen, så borgerne kan komme igennem, skriver mediet.



Lægevagten træder til uden for de almindelige praktiserende lægers åbningstid.



Det vil sige, at man normalt kan ringe fra klokken 16 til 08 til lægevagten på hverdage, mens der i weekender og helligdage skal være døgnåbent.

/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

Mest læste