6. AUG 2017 • 17:45INDLAND/KRIMINAL

Banedanmark sætter strøm på togene til Esbjerg

Endnu en strækning på jernbanenettet er blevet elektrificeret. Det er banen fra Lunderskov til Esbjerg.

Det er slet ikke sikkert, at togpassagerer, der mandag kører mellem Esbjerg og Lunderskov, lægger mærke til det.

Men fra og med den kommende uge behøver togene ikke længere køre på dieselolie. De kan klare sig med strøm.

Det er situationen, efter at det tre år lange arbejde med at elektrificere den 57 kilometer lange strækning er afsluttet. Undervejs er der blandt andet rejst 1614 kørestrømsmaster.

Dermed er endnu en bid af jernbanenettet klar til at betjene elektriske lokomotiver.

- Vi har med indvielsen nået en stor milepæl i vores arbejde med at elektrificere en række danske jernbanestrækninger.

- Og flere steder er vi allerede i gang - blandt andet på den nye bane mellem København og Ringsted, siger Klaus Bergman, der er projektdirektør i Banedanmarks elektrificeringsprogram, i en pressemeddelelse.

Der er ifølge Banedanmark mange fordele ved elektriske tog.



De er mere miljøvenlige og mindre støjende, og så bliver rejsetiderne nedsat, fordi togene accelererer hurtigere. Og så er de både billigere og mere stabile i drift end dieseltogene, der er på vej til at blive udfaset.

Jernbanenettet mellem Padborg og København er allerede elektrificeret, ligesom Tinglev-Sønderborg og København-Helsingør.

Blandt de kommende nye strækninger med strøm på er Køge Nord-Næstved og Aarhus-Lindholm.



/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste