28. APR 2016 • 15:12INDLAND/KRIMINAL

Ingeniørvirksomheder efterlyser kommunalt skolesamarbejde

Tophistorie fra Ingeniørforeningen, IDA distribueret af Ritzau.

INFO: Anvendelse af Ritzaus tophistorietjeneste (tidl. Citattjenesten) og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****



Danske ingeniørvirksomheder savner en bedre kommunal koordinering af samarbejdet, hvis intentionerne i skolereformen skal realiseres



Ingeniørtunge virksomheder landet over står på spring for at samarbejde mere med lokale skoler for at vise eleverne hvad deres medarbejdere laver og af den vej motivere dem til selv at blive ingeniør. Men de mangler hjælp til at starte samarbejder op, og efterlyser langt mere koordinering fra kommunerne.



Det viser en ny rapport fra den teknologiske alliance, Engineer the future, der i samarbejdet med Deloitte har spurgt alliancens 37 virksomhedspartnere fra hele landet, hvordan det går med at samarbejde med skoler i deres lokalområder.



Rapporten punkterer myten om den virkelighedsforskrækkede ingeniør, der helst vil gemme sig bag computerskærmen. Faktisk vil to ud af tre af de adspurgte virksomheder gerne starte samarbejder op eller udvide de eksisterende, hvis betingelserne for det bliver bedre.



De adspurgte virksomheder, der omfatter nogle af landets største virksomheder, samarbejder allrede med skoler i 27 af landets 98 kommuner, men når nu både viljen og potentialet til yderligere samarbejde er til stede, bør det udnyttes bedre, mener bestyrelsesformand i Engineer the future, Frida Frost.



”Mange virksomheder står på spring for at vise endnu flere elever, hvad teknisk og naturfaglig videnskab kan bruges til i virkeligheden. Det er afgørende, at den gode vilje fra virksomhederne bliver understøttet af gode rammer og god koordinering på kommunalt plan, så tiden ikke bruges på besværlige praktikaliteter, og så erfaringer bliver brugt til at skabe endnu stærkere samarbejder fremfor, at der skal startes forfra hver gang,” siger Ingeniørforeningens formand.



Frida Frost understreger at behovet for skole-virksomhedssamarbejde på netop det tekniske og naturfaglige område er helt essentielt, da en prognose viser, at Danmark kommer til at mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater allerede i 2025.





Redaktionel kontakt:

Eva Hesse Lundström

tlf.: 20 34 05 35

e-mail:







**** DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Ingeniørforeningen, IDA ****



Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus tophistorietjeneste:



- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.



- En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.



- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet - også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.



- Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.



- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.



- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at inkludere dette ved videreudnyttelse.

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER

Weekendens leder: En skål for Bornholm!

22. OKT 2017 • 11:47 KUN FOR ABONNENTER

Enighed: Store Torv fungerer ikke optimalt

Mest læste