11. SEP 2019 • 12:22ERHVERV/POLITIK

Børser kan være på vej mod bryllup til mange milliarder

Ejeren af børsen i Hongkong har spurgt ejeren af London-børsen, om der er interesse for en sammenlægning.

En fusion mellem to af verdens største børser kan være på trapperne.

Ejeren bag børsen i Hongkong, Hong Kong Exchanges and Clearing (HKEX), har sendt en forespørgsel til ejeren af London-børsen om en mulig fusion.



Det fremgår af en meddelelse fra HKEX, hvis største aktionær er regeringen i Hong Kong.



Ifølge meddelelsen bliver aktionærerne hos London-børsens ejer tilbudt en pris, der samlet set vil værdisætte selskabet til 31,6 milliarder britiske pund eller 264 milliarder kroner.



London-børsen er ejet af selskabet London Stock Exchange Group (LSEG), der foruden London-børsen også ejer en række andre børser, herunder den italienske.



HKEX gør i sin meddelelse opmærksom på, at der er tale om en forespørgsel og foreløbigt ikke et egentligt bud på London-børsen.



I meddelelsen bliver det også nævnt, at der ses store strategiske muligheder i en sammenlægning af de to selskaber. Blandt andet fremhæves det, at en kombineret virksomhed vil kunne skabe en global markedsleder.



- Efter indledende dialog med LSEG ser vi frem til at arbejde videre i detaljer med bestyrelsen hos LSEG for at vise, at den her handel er i bedste interesse for alle aktionærer, investorer og begge forretninger, siger Laura Cha, der er bestyrelsesformand hos HKEX, i meddelelsen.



Forespørgslen fra HKEX følger, efter at LSEG for nogle uger siden meddelte, at selskabet ville overtage finansvirksomheden Refinitiv for 183 milliarder kroner.



I meddelelsen fra HKEX fremgår det, at en betingelse for en eventuel fusion vil være, at købet af Refinitiv ikke bliver til noget.



Ifølge nyhedsbureauet AFP har LSEG efter meddelelsen fra HKEX oplyst, at selskabet vil "overveje forespørgslen", men at det "stadig vil engagere sig" i en overtagelse af Refinitiv.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

21. SEP 2019 • 10:50

Rønne bliver renere i dag

21. SEP 2019 • 10:39

Alle vil lege med campus

21. SEP 2019 • 09:11 FOR ABONNENTER

Redningsaktion afblæst – kajakroere var ikke i nød

21. SEP 2019 • 09:06

Cecilie fik sin pris

21. SEP 2019 • 09:00

Ung musik i Raschs Pakhuz

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?