10. SEP 2019 • 12:36ERHVERV/POLITIK

OVERBLIK: Partifæller der ønsker Trane Nørby som næstformand

Ellen Trane Nørby rækker ud efter næstformandsposten i Venstre, og det betyder kampvalg mod Inger Støjberg.

Når Venstre 21. september holder ekstraordinært landsmøde, er der kampvalg mellem Ellen Trane Nørby og Inger Støjberg om posten som næstformand.

Ellen Trane Nørby meldte sig på banen mandag aften i et interview med avisen Danmark. Støjberg var 4. september den første til at melde sig som kandidat.



Få her et overblik over Venstre-medlemmer, der støtter Trane Nørby:



* Jan E. Jørgensen, EU-ordfører, til Berlingske:

- Det er ikke for på nogen måde at nedgøre Ingers kvaliteter. Hun har været en dygtig ordfører og minister, men jeg mener, at Ellen er en bredere facetteret politiker og ligger tættere på den politiske linje, som Jakob Ellemann-Jensen (V) og jeg selv står for.

* Leif Krarup, formand for Venstre i Region Syddanmark, på Facebook:



- Ellen Trane Nørby er en dygtig og kompetent politiker. Som næstformand kan hun give et stærkt bidrag til at styrke og udvikle Venstres organisation.

* Bo Madsen, formand for Venstre i Region Hovedstaden, til Ritzau:



- Hun er den loyale partisoldat, som arbejder for det projekt, hun bliver sat i spidsen for. Så jeg tror også, at hun kan være en god samlende effekt for Venstre.



* Asger Christensen, europaparlamentariker for Venstre, på Facebook:

- Fuld opbakning til dig, kære Ellen! Tak for din evige og utrættelige støtte!

* Bertel Haarder, folketingsmedlem for Venstre, til Jyllands-Posten:



- Hvis der er nogen, der kan være med til at give Venstre bredde, er det Ellen Trane Nørby. Hun er en samler og ikke én, der splitter. Det er meget værdifulde egenskaber, synes jeg.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

14. SEP 2019 • 07:54 FOR ABONNENTER

Bolchemager laver mormormad i nyt firma

13. SEP 2019 • 20:43 FOR ABONNENTER

Naboer er bekymrede over udsigten til mere trafik

13. SEP 2019 • 18:30 FOR ABONNENTER

16 nye boliger kan give trafikale problemer

Mest læste

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften