19. AUG 2019 • 09:15ERHVERV/POLITIK

BLÅ BOG: Lars Larsen grundlagde Jysk

Lars Larsen er død tidligt mandag morgen. Han blev 71 år.

Han kaldte sig ofte købmand, men med butikskæden Jysk blev erhvervsmanden Lars Larsen en af de rigeste personer i Danmark.

Tidligt mandag morgen er han sovet stille ind i sit hjem ved Silkeborg, oplyser Jysk.

Lars Larsen var syg af leverkræft.



Læs om Lars Larsen her:



Navn: Lars Kristinus Larsen.



Alder: 71 år.

Fødested: Arnborg den 6. august 1948.



Søn af: Signe Vera Kirstine Hansen og Lars Kristinus Larsen.



Nationalitet: Dansk.

Bopæl: Silkeborg.



Uddannelse:

* 1965-1969: Han tog en handelsskoleeksamen, samtidig med han blev udlært som ekspedient i Thisted.



* 1956-1965: Hurup Kommuneskole.



Karriere:

* 2019: Lars Larsen sygemelder sig i juni fra arbejdet som bestyrelsesformand i Jysk-koncernen.



* 2001: Lars Larsen køber aktiemajoriteten i boligkæden Bolia. Han er siden også blevet delejer af boligbutikkerne Ilva, Idémøbler og Sengespecialisten.



* 1990: Han stifter rejsebureauet Larsen Rejser, der i 1998 blev solgt til det schweiziske Kuoni efter en periode med underskud.



* 1979: Lars Larsen etablerer sin første Jysk Sengetøjslagerbutik i Aarhus. I 1983 var det blevet til 48 butikker. I dag kaldes kæden blot Jysk.



* 1966: Han kommer i lære i butikken Magasin H&L i Thisted, hvor der blandt andet blev solgt dyner og sengetøj.

Civilstand: Gift med Kristine Brunsborg. Sammen har de børnene Jacob og Mette Brunsborg samt fire børnebørn.



Andet:

* I december 2018 blev det vurderet, at Lars Larsen har en formue på omkring 35,1 milliard kroner. Det gør ham til en af de rigeste i Danmark og blandt de ti danskere, der står på den seneste liste over verdens rigeste personer, som det amerikanske magasin Forbes udgiver årligt.



* Han er passioneret omkring golf og har blandt andet etableret golfturneringen Made In Denmark. Han ejer Himmerland Golf & Spa Resort.



* I 2004 udgav han en selvbiografi med titlen "Godaw jeg hedder Lars Larsen - Jeg har et godt tilbud".



Kilder: Berlingske, Ritzau, Jysk, selvbiografien "Godaw jeg hedder Lars Larsen - Jeg har et godt tilbud", Den Store Danske, Fyens.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

15. SEP 2019 • 08:35 FOR ABONNENTER

Kan man bevare Sorte Muld som seværdighed?

15. SEP 2019 • 06:37

Skiltet savnes stadig

Mest læste

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:27SPORT

Cort med Astana til Canada

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften