22. AUG 2018 • 08:37ERHVERV/POLITIK

Solcreme og afskedigelser præger Matas sommer

Matas har øget salget i sit første kvartal, hvor man har mærket effekten af den varme og solrige sommer.

Matas har øget sin omsætning i første kvartal - de tre måneder, der sluttede med juni. Den varme sommer har givet medvind i salget, men regnskabet er ikke uden knaster.

Samlet omsatte Matas for 843,8 millioner koner i første kvartal, 13 millioner kroner mere end i samme periode sidste år.

- Væksten er først og fremmest drevet af den oprustning på matas.dk, vi igangsatte i starten af året.



- Den solrige forsommer har samtidig givet et markant løft i solcremesalget, skriver administrerende direktør Gregers Wedell-Wedellsborg i regnskabet.

Men resultatet er faldet, da der er givet fratrædelsesordninger. Før skat tjente Matas 90,8 millioner kroner i kvartalet mod 94,9 millioner kroner i samme periode sidste år.

- På grund af ekstraordinære fratrædelsesomkostninger i forbindelse med omstrukturering af ledelsen, blev periodens resultat efter skat en smule lavere end samme kvartal sidste år, skriver Gregers Wedell-Wedellsborg.

Det fortælles ikke, hvilke fratrædelser der tales om. Men sidste år i august fyrede Matas sin daværende topchef, Terje List.



Han havde et opsigelsesvarsel på 18 måneder, hvilket svarede til godt 10 millioner kroner.

- Der blev i kvartalet afholdt engangsomkostninger på 4,8 millioner kroner i forbindelse med fratrædelser i ledelsen på hovedkontoret, skrives der i regnskabet.

Matas hæfter sig i regnskabet mere ved, at der rent faktisk er omsætningsvækst i butikkerne og ved at komme gang i salget over internettet.

- I starten af året iværksatte vi en digital vækstplan under overskriften Matas 4D, blandt andet for at gøre det hurtigere og nemmere at handle på matas.dk.



- Som et led heri har vi nu introduceret dag til dag levering i hele landet, mens vi i Storkøbenhavn kan levere samme aften til kunder, der bestiller inden klokken 15. Kunderne har virkelig taget det til sig og e-handelssalget er vokset 50 procent i kvartalet, skriver Matas.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

16. NOV 2018 • 18:15

Svanekeøl vinder sølv og bronze

16. NOV 2018 • 16:11 FOR ABONNENTER

Leder: Husk nu at købe dine julegaver lokalt

Mest læste

16. NOV 2018 • 18:55 FOR ABONNENTER

Spændende avlshingst flytter til Bornholm

15. NOV 2018 • 16:45 FOR ABONNENTER

Toft tror på titlen