11. JAN 2018 • 12:42ERHVERV/POLITIK

Københavns Lufthavn sætter lige akkurat passagerrekord i 2017

Antallet af rejsende i Københavns Lufthavn voksede 0,5 procent i 2017 til godt 29 millioner. Flere fløj langt.

Lidt mere end 29 millioner passagerer rejste gennem Københavns Lufthavn i 2017, hvor det dermed lige akkurat blev til endnu en passagerrekord for lufthavnen.



Det oplyser Københavns Lufthavne i en pressemeddelelse.

- Flere fløj direkte, og flere fløj langt, mens færre valgte at tage et indenrigsfly eller rejse via København og videre ud i verden, lyder det fra lufthavnen om året, der gik.



Antallet af passagerer voksede 0,5 procent i forhold til 2016. Det er ottende år i træk med vækst for lufthavnen i Kastrup på Amager.

Dog er væksten stilnet noget af. Siden 2009 er antallet af passagerer i gennemsnit vokset fem procent om året, oplyser lufthavnen.

2017 bød på mange store rejsedage i lufthavnen med i alt 18 dage, hvor mere end 100.000 passagererne gik gennem terminalerne.

Men mod årets slutning løjede væksten af. I december faldt antallet af passagerer 3,8 procent i forhold til samme måned i 2016.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste

15. DEC 2018 • 12:02 FOR ABONNENTER

Tre på stribe til Cort