18. MAJ 2017 • 10:30ERHVERV/POLITIK

Sass får kritik fra Nyrup: Ingen er frikendt i Dongsag

Socialdemokratiets statsrevisor, Henrik Sass Larsen, vakte torsdag opsigt med en "pure frifindelse" af Corodyn

- En pure frifindelse af den politiske ledelse, herunder den daværende finansminister Bjarne Corydon.

Sådan beskrev Socialdemokratiets statsrevisor, Henrik Sass Larsen, onsdag Rigsrevisionens beretning om salget af dele af Dong Energy.



Sass Larsens udlægning får dog kritik fra både politiske modstandere og fra Socialdemokratiets tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

- Der er ingen, der er frikendt, siger Poul Nyrup Rasmussen til Politiken.



Nyrup har løbende kritiseret et flertal i Folketinget for at have solgt aktierne i Dong Energy alt for billigt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.



Da Goldman Sachs tidligere i maj solgte endnu en portion af aktierne, viste en opgørelse, at investeringsbanken har tjent 17,7 milliarder kroner på tre år på aktierne. Det er penge, der kunne være gået til danskernes fælleskasse, lyder kritikken.

Poul Nyrup hæfter sig særligt ved Rigsrevisionens bemærkning om, at man ikke "af sagens dokumenter kan se, hvordan Finansministeriet ud fra beregningerne kom frem til den samlede vurdering af værdien af Dong Energy".

- Vi står i en situation, hvor vi ikke kan vurdere, hvad der er sket, fordi Finansministeriet har sjusket, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Han betegner over for Politiken Finansministeriets håndtering af sagen som "sløset og inkompetent".



Dansk Folkepartis statsrevisor, Henrik Thorup, forstår heller ikke, hvordan Henrik Sass Larsen er kommet frem til en frifindelse af Bjarne Corydon.

På Ekstra Bladets spørgsmål om, hvorvidt nogen kan frifindes på baggrund af beretningen fra Rigsrevisionens siger Henrik Thorup til Ekstra Bladet:

- Nej, det kan man ikke.



Enhedslistens Frank Aaen kalder Sass konklusion "helt ude i hampen":



- Det er jo yderst uforståeligt, når der konkluderes, at en statslig virksomhed er blevet solgt for milliarder på et ufuldstændigt grundlag.



- Så mener Sass Larsen så åbenbart, at man kan frifinde den daværende finansminister og de daværende forligspartier fuldstændigt. Det er jo helt ude i hampen, siger Frank Aaen til Ekstra Bladet.



Rigsrevisionen konstaterer i sin beretning, at flere centrale dokumenter ikke findes på Finansministeriets sager om kapitaludvidelsen. Og at ministeriets overvejelser ikke i alle tilfælde er tilstrækkeligt dokumenteret.

Rigsrevisionen konkluderer på den baggrund:



- Det finder Rigsrevisionen meget utilfredsstillende, særligt fordi der var tale om en økonomisk væsentlig transaktion, og fordi den mangelfulde dokumentation vedrører vigtige dele af sagens forløb.



- Finansministeriet har dermed ikke sikret tilstrækkelig gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget, hvilket ikke er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste