18. MAJ 2017 • 09:15ERHVERV/POLITIK

Novos it-udbryder klarer sig fortsat fint på egen hånd

NNIT øger omsætning og resultat i første kvartal. Topchef er tilfreds.

It-virksomheden NNIT vokser på både top- og bundlinje i første kvartal i forhold til samme periode sidste år.



Omsætningen voksede otte procent til 715 millioner kroner, mens resultatet steg 8,9 procent til 56 millioner kroner, oplyser selskabet i sit regnskab. Administrerende direktør Per Kogut er tilfreds.



- Resultaterne for de første tre måneder af 2017 er betryggende og bekræfter styrken af NNITs driftsmodel, siger han i regnskabet.



- En fortsat omsætningsvækst på 8 procent samt en overskudsgrad på 10,2 procent giver en god start på året, og jeg er specielt opmuntret af det fortsatte samarbejde med vores kunder, herunder Novo Nordisk, med hvem vi har forlænget vores samarbejde.



NNIT blev grundlagt som en it-afdeling i Novo Nordisk, men er senere hen blevet en selvstændig virksomhed. Novo Nordisk er dog den absolut største kunde hos NNIT.

NNIT fastholder forventningerne til 2017 om en omsætningsvækst i faste valutakurser på 4-8 procent. Selskabet opjusterede så sent som onsdag eftermiddag forventningerne til omsætningsvæksten.



Det skete, da selskabet annoncerede opkøbet af konsulentfirmaet Scales Group for 122 millioner kroner plus en mulig resultatafhængig ekstra betaling på 52 millioner kroner.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste