20. MAR 2017 • 21:07ERHVERV/POLITIK

OVERBLIK: Disse missioner er jægersoldaterne ude på

Sammen med en mobil irakisk enhed uden tunge våben skal jægerne blandt andet omringe og indtage våbenlagre.

Inden årets udgang kan danske specialstyrker være involveret i bykamp i Syrien.



Det er forventningen fra de udsendte soldater, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) søndag besøgte på Al Asad-basen i Irak, hvor knap 200 soldater er udstationeret.

Danske jægersoldater uddanner en irakisk milits, der fungerer som en mobil, opklarende infanterienhed. Den har ikke tunge våben.

Der er mulighed for, at jægersoldaterne kan komme i ildkamp mod Islamisk Stat. Her er et overblik over de missionstyper, som jægerne er ude på sammen med den irakiske enhed:

* Opklaring: Den mest simple opgave, hvor jægerne og den irakiske enhed skal finde ud af, hvor Islamisk Stat befinder sig.

* Disruption: Den irakiske enhed og de danske jægersoldater skal ud i terrænet for at tiltrække sig opmærksomhed. Målet er at se, hvordan Islamisk Stat reagerer på bevægelser og aktioner.

* Harassment: Den irakiske enhed og de danske jægere skal her endnu tættere på Islamisk Stat og nu aktivt genere dem for at se, hvordan de reagerer.

* Strike and hold: Den irakiske enhed og jægerne skal i denne type operation være spydspidsen, der indtager og holder et område, indtil den konventionelle irakiske hær når frem med kampvogne.

Den irakiske milits og de danske jægere vil ikke være i stand til holde den type områder over længere tid mod Islamisk Stats vilje.

* Special Points: Finde fjendens våbenlagre eller bombefabrikker. Omringe området og indtage det, så våben eller bomber bliver taget i varetægt eller destrueret.

* Risikoen for jægersoldaterne: De danske jægersoldater risikerer at blive mødt med vejsidebomber, selvmordsbomber og snigskytter, som ud over de regulære kampstillinger er blandt Islamisk Stats foretrukne angrebsmuligheder.

Kilde: Rasmus Amstrup, tidligere udsendt som chef for de danske specialstyrker i Irak.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste