19. MAR 2017 • 20:39ERHVERV/POLITIK

OVERBLIK: Danmarks indsats mod Islamisk Stat

Forsvarsministeren og tre partiledere besøger søndag de danske soldater, som er udsendt i Irak.

I 2014 bad Irak en international koalition, anført af USA, om at hjælpe med at forsvare landets grænser mod Islamisk Stat.

Den militante ekstremistiske organisation havde etableret baser inde i Syrien, der var en trussel mod Irak og den irakiske befolkning, lød det.

Allerede i oktober 2014 besluttede Folketinget, at Danmark skulle bidrage til den internationale koalition.

Bliv klogere her:



* Knap 200 danske soldater er udsendt til Al Asad-luftbasen vest for Bagdad, hvor de blandt andet uddanner og rådgiver irakiske styrker.

* Danmark har netop udvidet træningsindsatsen i Irak med et ingeniør- og konstruktionshold.

* En del af styrken består af specialstyrker som jægersoldater. De fik 5. december udvidet deres mandat, så de nu også må gå med de irakiske soldater ud, når de skal på patrulje.

* Allerede i april sidste år besluttede Folketinget, at specialstyrkerne kunne gå ind over grænsen til Syrien. Men i så fald skulle regeringen konsultere aftalepartierne først. Det skete 20. januar i år, hvor De Radikale sprang fra.



* En dansk fregat med en besætning på cirka 150 personer beskytter et amerikansk hangarskib, der deltager i operationen mod Islamisk Stat.

* Det vurderes at koste cirka ti millioner kroner i 2017. Operationen varer fra februar til maj i år.

* Der er også udsendt et dansk radarbidrag i Irak, der er bemandet af cirka 30 mand, som overvåger luftrummet i området.

* Tidligere har Danmark også haft kampfly og et transportfly udstationeret. Men de er trukket hjem igen.

* Danske soldater har været med til at uddanne 7000 irakiske soldater siden 2014. Der er fløjet 823 F-16-missioner i Irak og Syrien.

Kilder: Udenrigsministeriet, Forsvaret og Forsvarsministeriet samt beslutningsforslag vedtaget i Folketinget.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

13. AUG 2017 • 13:06

Store Oprydningdag

Efter Store Legedag fredag og lørdag, blev det søndag store oprydningsdag i

13. AUG 2017 • 09:55

1.100 cyklister på vej øen rundt

Så er starten gået på årets Bornholms Rundt på cykel.

12. AUG 2017 • 16:34

Legedag på niveau med sidste år

Det overskyede vejr og et par regnbyger kunne ikke holde gæsterne væk fra S

12. AUG 2017 • 11:23

Vinden driller kajakroere

Bornholm Rundt i havkajak fik en strålende start med to gode dage med ...

12. AUG 2017 • 08:08

Flere end 1.000 cykler Bornholm Rundt

Tilmeldingen til søndagens Bornholm Rundt på cykel har rundet de magis...

Mest læste