S går imod hotelbyggeri tæt på Pyritsøen og Smaragdsøen
Foto: Mads Westermann

8. OKT 2019 • 19:52 • AF HOLGER LARSEN

S går imod hotelbyggeri tæt på Pyritsøen og Smaragdsøen

Det skal ikke være muligt at bygge hotel eller feriecenter ude i naturen i Hasle Klinkerskoven, tæt på for eksempel Pyritsøen eller Smaragdsøen. Det mener Socialdemokratiet, som ønsker at få reduceret det foreslåede udviklingsområde ved Hasle Klinker.

– Vi kan godt være med til noget mere turistrettet i området. Men vi kan ikke være med til, at hele Hasle Klinker-grunden bliver et ferieområde med hoteller med videre. Jeg mener, at man skal begrænse det til det nuværende fabriksareal, siger den socialdemokratiske gruppeformand Thomas Thors (S).

– Vi synes, at den samlede grund skal ligge hen som naturområde og være offentlig tilgængelig for offentligheden, tilføjer han om området, hvor selve fabriksarealet er omkranset af skov.

På mandagens møde i økonomiudvalget vedtog et flertal, at hele den kommunalt ejede Hasle Klinker-grund skal indgå i strategien for en kommuneplan som et udviklingsområde, hvor anvendelsen i fremtiden kan blive ferie- og fritidsformål. Thomas Thors og Morten Riis (EL) var imod, mens borgmester Winni Grosbøll var fraværende.

Thomas Thors oplyser, at man fra socialdemokratisk side vil fremsætte et ændringsforslag ved kommunalbestyrelsesmødet på torsdag, hvor strategien skal endeligt godkendes, i håb om at få reduceret det foreslåede udviklingsområde ved Muleby.

– Der er den krølle på det, at hvis vi kommer med et forslag, som omfatter hele området, vil der være en risiko for, at de statslige myndigheder afviser det som et udviklingsområde. Hvis vi begrænser aktiviteterne til fabriksområdet, er sandsynligheden større for, at forslaget bliver godkendt, siger Thomas Thors.

SENESTE NYHEDER

23. OKT 2019 • 10:52 FOR ABONNENTER
Det ligner en helt ny Netto
23. OKT 2019 • 08:43
Rønnes nye Netto er åben
23. OKT 2019 • 06:40 FOR ABONNENTER
Det har været den hidtil største sæson

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. OKT 2019 • 08:43
Rønnes nye Netto er åben
22. OKT 2019 • 13:35
Skolen får nyt fodgængerfelt
22. OKT 2019 • 14:39 FOR ABONNENTER

Tirsdagens leder: Hellere en ny færge end en t-foil

22. OKT 2019 • 14:23 FOR ABONNENTER

Mere end 1.000 i hallen

22. OKT 2019 • 13:59 FOR ABONNENTER

50 dage senere: Molslinjen overvejer stadig

22. OKT 2019 • 13:35

Skolen får nyt fodgængerfelt

22. OKT 2019 • 13:13 FOR ABONNENTER

Ministeren har kaldt forligskredsen til møde

Mest læste