100-årsjubilæer på biblioteket
Arkivfoto

5. OKT 2019 • 09:39 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

100-årsjubilæer på biblioteket

I år fejrer Foreningen Norden 100-års jubilæum, og næste år er der 100-års jubilæum for genforeningen i Sønderjylland. I den anledning arrangerer Foreningen Norden og Grænseforeningen et fælles møde tirsdag den 8. oktober klokken 16 på Rønne Bibliotek med titlen ”Grænse og region”.

Det oplyser næstformanden i Foreningen Norden Bornholm, Ivar Lærkesen, i en pressemeddelelse.

Ved arrangementet vil generalsekretærerne fra Foreningen Norden og Grænseforeningen, Peter Jon Larsen og Knud-Erik Therkelsen, holde foredrag, som belyser tankesættet bag både det nordiske samarbejde og samarbejdet i grænseområdet samt stiller skarpt på fremtidsmulighederne.

Genforeningen og oprettelsen af Foreningen Norden var begge et resultat af afslutningen af Første Verdenskrig, og på mange måder er udviklingen af det nordiske samarbejde og udviklingen af et samarbejde i grænseregionen gået hånd i hånd.

– Derfor er det et fællesmøde, der bliver holdt på biblioteket, slår Ivar Lærkesen fast.

Grænseforeningen blev oprettet den 2. november 1920 for at varetage tre opgaver i Sydslesvig: Skolesagen, bibliotekssagen og pressesagen, og på Bornholm blev der oprettet en afdeling ved et møde på Christianshøj den 9. august 1922.

Den 4. januar 1945 mødte 130 mennesker op for at oprette Foreningen Norden for Midtbornholm. Den officielle danske politik på det nordiske område blev i øvrigt farvet af, at Bornholm stadig var besat af Sovjetunionen, og derfra var man bekymret ved et tæt nordisk samarbejde. I den situation blev Foreningen Norden et mødested for uformelle drøftelser af nordiske spørgsmål, noterer næstformanden.

SENESTE NYHEDER

14. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. OKT 2019 • 05:50
Revyfolk søger boliger
14. OKT 2019 • 08:53
Tre træer spærrede vejen

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet