Gamle holdkammerater mødes i Valby Idrætspark
Arkivfoto: Ole Mik

27. SEP 2019 • 17:25SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Gamle holdkammerater mødes i Valby Idrætspark

Gamle holdkammerater mødes, når RIK møder Politiets Idrætsforening lørdag i Valby Idrætspark.

Hos politiet kan der blive gensyn med flere tidligere holdkammerater fra Rønne fB-tiden. I indeværende sæson har således Jakob Juulsen, Kion Funk, Mathias Dam, Svend Iversen, Michael ”Kvikke” Nielsen, og Christian ”Snøvs” Jensen være at finde på PI holdet. Eksilbornholmere fik ikke den bedste start på sæsonen, men de seneste kampe har hjemmeholdet for alvor stemplet ind, og holdet har nu ikke tabt i de sidste fire opgør, hvor det er blevet til to sejre og to uafgjorte kampe. Det betyder, at holdet aktuelt indtager en 8. plads.

RIK ligger på andenpladsen, men alligevel bliver lørdagens opgør formentlig tæt. PI besidder nogle kvaliteter, der niveaumæssigt hører til i den øverste tredjedel af tabellen. Det vidner holdets femteplads i sidste sæson om.

I den sæson blev det til to målrige opgør mellem RIK og PI Fodbold. Politiet vandt første kamp i Rønne 5-2, mens RIK fik revanche med en 4-1 sejr ude i foråret. Derfor er der næsten garanti for mål, når holdene mødes lørdag i Valby.

NB Bornholm tager imod B1903

Hjemme på Nexø Stadion tager NB Bornholm lørdag imod B1903, hvor hjemmeholdet skal forsøge at rejse sig efter 7-0 nederlaget til topholdet Husum i sidste weekend.

Lørdagens gæster fra Gentofte ligger på en 6. plads, og holdet spillede i sidste weekend uafgjort 2-2 mod PI Fodbold.

NB Bornholm er resultatmæssigt inde i en svær periode, hvor holdet ikke har vundet de seneste tre kampe, og det efterlader de blågule faretruende tæt på nedrykningsstregen. Der skal derfor gerne point på kontoen i lørdagens hjemmekamp, som begynder klokken 14, mens PI Fodbold og RIK mødes 15.30 i Valby.

SENESTE NYHEDER

23. OKT 2019 • 08:43
Rønnes nye Netto er åben
23. OKT 2019 • 06:40 FOR ABONNENTER
Det har været den hidtil største sæson
22. OKT 2019 • 20:40 FOR ABONNENTER
'Hverdagsåbent vil sætte byen på landkortet'
22. OKT 2019 • 19:53 FOR ABONNENTER
Lea Wermelin: Selvfølgelig skal der t-foil på færgen
22. OKT 2019 • 18:10 FOR ABONNENTER
Landbruget: Kommunen bakker helt ud af fødevaresatsning
22. OKT 2019 • 16:46SPORT
Det har han aldrig prøvet før

MEST LÆSTE SPORT

22. OKT 2019 • 16:46SPORT
Det har han aldrig prøvet før
22. OKT 2019 • 13:13 FOR ABONNENTER

Ministeren har kaldt forligskredsen til møde

22. OKT 2019 • 11:23 FOR ABONNENTER

Lukning af turistkontor kan være dødsstød for festival

Mest læste