Henrik Jørgensen blev mindet i hurtig 49. udgave af Almindingsløbet
Almindingsløbet blev skudt i gang med et hurtigt børneløb på 1,7 kilometer. Vinderne blev Freja Boss Rasmussen og Johannes B. Jessen. Foto: Jakob Nørmark

21. SEP 2019 • 16:22 • AF JAKOB NØRMARK

Henrik Jørgensen blev mindet i hurtig 49. udgave af Almindingsløbet

Lørdagens udgave af Almindingsløbet blev afviklet som et mindeløb for langdistanceløberen Henrik Jørgensen, der gik bort i januar.

I minutterne inden startskuddet talte løbsspeaker Kjeld Pedersen om Henrik Jørgensens betydning for det bornholmske løbemiljø og hans velkendte meritter – mest kendt er den 34 år gamle danske maratonrekord, som ingen nuværende løbere er i nærheden at true.

Henrik Jørgensen, der fra slutningen af 1980'erne og til sin død boede på Bornholm, er også indehaver af rekorden på den kuperede 8,0 kilometer lange rundstrækning i Almindingen. Den blev sat i 1991 og lyder på 24 minutter og 28 sekunder.

Lørdag blev Jørgensens tid ikke slået, men Bornholms stærkeste herreløber disse år, Alex Mogensen, kom ligesom i 2018 inden for to minutter af rekorden. Alex Mogensen løb solo fra start til slut og opnåede tiden 26:15 – blot ni sekunder langsommere end sin personlige rekord, der er de seneste 14 års bedste tid.

Det var femte år i træk, at Alex Mogensen, SAAN Løberne, sejrede i det traditionsrige efterårsløb, der er et af Danmarks ældste motionsløb.

Emil Lind-Holm og Lasse Kure Hansen, der deltog aktivt i hyldesten af sit idol og gamle træner ved at stå for nedtællingen forud for starten, blev henholdsvis nummer to og tre.

Hos kvinderne vandt ultraløberen Laura Hulgaard ligesom sidste år. I en tæt kamp om andenpladsen henviste Mathilde Helms Kjær sin mor, Lotte, til tredjepladsen.

Udover hovedløbet blev der også afviklet et børneløb på 1,7 kilometer, og det var også en mulighed at gå 6 kilometer. Det var 49. udgave af Almindingsløbet, som Bornholms Tidende og Viking Atletik i fællesskab arrangerer.

SENESTE NYHEDER

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER
15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold
17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER
Butikken fortsætter længere oppe ad vejen
17. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. OKT 2019 • 13:27 FOR ABONNENTER
Landmænd brænder inde med slagteklare svin

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. OKT 2019 • 16:54
Gave til Aarsdale

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet