Rønne Privatskole sprang, kastede og løb bedre end resten
Spydkast var en af de syv discipliner, som eleverne fra øens 7. klasser dystede i ved Dansk Skoleidræt Bornholms atletikdag. Foto: Allan Rieck

19. SEP 2019 • 15:52 • AF JAKOB NØRMARK

Rønne Privatskole sprang, kastede og løb bedre end resten

Torsdag kunne kommunens 7. klasser sammenligne deres atletiske evner med elever fra andre skoler. Det foregik ved Dansk Skoleidræts atletikstævne på Rønne Stadion Nord.

Både i pige- og drengerækken gik den samlede sejr til Rønne Privatskole, mens Kongeskærskolen opnåede andenpladsen for begge køn. Hans Rømer Skolens piger blev nummer 3, mens Bornholms Frie Idrætsskole var tredjebedst i drengerækken.

Eleverne dystede i disse seks individuelle discipliner: 80 meter løb, 800 meter løb, længdespring, højdespring, kuglestød og spydkast. Stævnet blev afsluttet med 4x100m stafet.

Ca. 245 elever fordelt på 10 hold piger og 11 hold drenge var tilmeldt atletikstævnet. Holdene kom fra Rønne Privatskole, Kongeskærskolen, Peterskolen, Hans Rømer Skolen, Aavangsskolen, Bornholms Frie Idrætsskole, Sydbornholms Privatskole og Davidskolen.

Rønne Privatskoles vinderhold inviteres til et DM-stævne, som skal afvikles 9.-10. juni 2020 i Greve.

SENESTE NYHEDER

21. OKT 2019 • 22:50 FOR ABONNENTER
'Helårsåbent vil betyde et brud med livsstilen'
21. OKT 2019 • 22:05 FOR ABONNENTER
Mindeord: En ny stjerne på himlen bliver tændt
21. OKT 2019 • 20:09 FOR ABONNENTER
Ricko har serveret årets sidste sild
21. OKT 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER
Rønne-værtshus blev årets hit
21. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. OKT 2019 • 13:55
Udsolgt på en uge
21. OKT 2019 • 09:27
Taget med 142 km i timen
20. OKT 2019 • 05:55
Fire mink fanget i Præstemosen
20. OKT 2019 • 17:56
Ja til at åbne vandløb
20. OKT 2019 • 10:57
Ældre bil udbrændte

Mest læste