Eksperter: Søren Pind kan have brudt sin tavshedspligt
Foto: Jens-Erik Larsen

19. SEP 2019 • 13:50 • AF RITZAU

Eksperter: Søren Pind kan have brudt sin tavshedspligt

En passage i Søren Pinds bog "Frie ord" kan vise sig at blive problematisk for den tidligere justitsminister og Venstre-politiker. Det skriver Politiken.

Pind refererer og citerer direkte fra et møde med det amerikanske forbundspoliti (FBI) i USA i 2015.

Her var emnet Politiets Efterretningstjenestes (PET) samarbejde med FBI om efterforskning af syrienkrigere.

Flere straffe- og forvaltningseksperter siger til Politiken, at Pind med passagen kan komme i karambolage med reglerne for tavshedspligt.

Pind skriver i bogen, at "formålet med mødet var at sikre, at samarbejdet mellem PET og FBI også strakte til at gå tættere på syrienkrigerne i Danmark".

Pind fortæller dermed direkte om PET’s samarbejdspartnere og arbejdsmetoder, mener eksperterne.

Det var netop den type oplysninger, der i januar førte til dom i byretten over tidligere PET-chef Jakob Scharf for brud på tavshedspligten.

Hvis dommen over Scharf stadfæstes, "kan Pind få et problem". Det siger professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

- Pind går ovenikøbet længere end til blot at omtale nogle møder, idet han også redegør for indholdet af drøftelserne, herunder at det var op til amerikanerne, om man ville give grønt lys for anvendelse af oplysninger, som USA havde bidraget med, siger han til Politiken.

Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing er enig.

Han påpeger, at reglerne om tavshedspligt er "fuldstændig de samme, om man er tidligere justitsminister eller tidligere PET-chef".

- Som justitsminister har man flere forskellige kasketter. Man er politiker i nogle sammenhænge, og i andre er man chef for et ministerium. Og Søren Pind var det sidste til det møde, siger Sten Bønsing til Politiken.

Hverken Søren Pind eller PET ønsker at kommentere historien over for Politiken.

I en sms skriver Søren Pind til avisen:

- Jeg har ikke noget at føje til ud over det, der står (i bogen, red.). Forstår godt, Politiken spørger og hensigten bag, men netop derfor vil jeg ikke deltage i et show.

SENESTE NYHEDER

22. OKT 2019 • 19:53 FOR ABONNENTER
Lea Wermelin: Selvfølgelig skal der t-foil på færgen
22. OKT 2019 • 18:10 FOR ABONNENTER
Landbruget: Kommunen bakker helt ud af fødevaresatsning
22. OKT 2019 • 16:46SPORT
Det har han aldrig prøvet før
22. OKT 2019 • 16:00 FOR ABONNENTER
Nu tager de hul på næste års folkemøde
22. OKT 2019 • 14:39 FOR ABONNENTER
Tirsdagens leder: Hellere en ny færge end en t-foil
22. OKT 2019 • 14:23 FOR ABONNENTER
Mere end 1.000 i hallen
22. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
22. OKT 2019 • 13:59 FOR ABONNENTER
50 dage senere: Molslinjen overvejer stadig

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. OKT 2019 • 09:27
Taget med 142 km i timen
21. OKT 2019 • 22:50 FOR ABONNENTER

'Helårsåbent vil betyde et brud med livsstilen'

Mest læste