Fire efterårsaktiviteter for hele familien

SPONSORERET AF BLUECITY.DK

Fire efterårsaktiviteter for hele familien


Naturens glæder
Efteråret er ofte overset og kendt som en kedelig og grå årstid. Dagene bliver kortere, det regner, og du fryser. Men det er også en utroligt farvestrålende sæson - især de dage, hvor solen er fremme. På med strikkede sweatre og nyd en gåtur i det fri, for det er med at nyde det lyse dage, mens de stadig er der. Tag børnene med ud for at samle kastanjer, så I derefter kan lave søde kastanjedyr. Lav et bål med ungerne og grill snobrød eller skumfiduser med mariekiks. Hav varm kakao med på termokoppen og varm dig indefra, mens den milde efterårskulde nænsomt bider i kinderne.

Amatørfotografen
Det er vigtigt at være til stede i nuet, men nogle gange vil mange gerne have, at et smukt øjeblik varer for evigt. Fang de gode øjeblikke med familien, eller tag en lang vandretur på øen på en solskinsdag. Hvis du ikke har et smart spejlreflekskamera, så kan du slå to fluer med ét smæk med den nyeste iPhone Xs. Dens kamera er et af de bedste i smartphones på markedet, og den vil med garanti give dig lyst til at blive hobbyfotograf. Du kan indkapsle alle de fine detaljer, og lege med billedredigering, når du kommer hjem - også en sjov og kreativ efterårsaktivitet i sig selv! Det behøver ikke være alt for dyrt, og du kan købe en brugt iPhone Xs og straks komme i gang med at tage fantastiske billeder.

Vær kreative
På en mørk og stormfuld dag bliver man helst indenfor. At være kreative sammen er en rigtig god og hyggelig måde at tilbringe tid med hele familien. Sæt noget hyggelig musik på anlægget og hiv perleplader, maling, tuscher og papir frem. Udforsk din indre Picasso eller lav små dørskilte af perler, som kan pynte i hjemmet. Når nu den lange vinter er på vej og timerne indendøre forøges, er det godt med et hyggeligt og personligt præg i stuen. Fremkald eller print eventuelt nogle af de billeder, du har taget i løbet af sæsonen og lav en scrapbog fyldt med gode minder.

Man kan også sagtens være kreativ i køkkenet og forsøge sig med en lækker opskrift på kage, boller eller aftensmaden. Man må nemlig gerne hygge - med alt, der hører til - når vejret er gråt og vådt.

Drøm dig væk

I sommerferien kom du sikkert ind i en rigtig god læserutine ved stranden eller hængekøjen i baghaven. Det er som om, at en god bog hører ferien til, og mange har svært ved at finde tid til læsning i hverdagen. Tag forbi dit lokale bibliotek og lad dig inspirere af de udgivelser, de har fremhævet. Måske noget fanger dig så meget, at du rent faktisk får læst de 30 minutter inden sengetid, som du altid ønsker, du får gjort.

Er man til det mere audiovisuelle, der får en til at forsvinde væk i et andet univers, når regnen falder udenfor, så er det oplagt med et filmmaraton i sengen eller en tur i biografen. Efter en lang dag i skoven, er man godt brugt og fortjener selvforkælelse. Om det så er med vennerne, kæresten, familien eller dig selv, så er det altid en god idé at poppe nogle popcorn og lægge telefonen væk - vær til stede og nyd det.


Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet