Straffespark gav ét point
Marcin Mlynarski vendte tilbage efter tre kampes fravær på grund af en skade. Foto: Jens-Erik Larsen

14. SEP 2019 • 17:29SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Straffespark gav ét point

Et straffespark i det 80. minut reddede den bornholmske ære, da NB Bornholm spillede 1-1 i lørdagens hjemmekamp mod bundholdet i Københavnsserien, Hvidovre IF.

Indtil da havde NB Bornholm præsteret noget af det dårligste spil, der er set fra den side i årevis, men de blå-gule var også lovligt undskyldt med afbud på tre meget vigtige pladser. Det er der bare ikke råd til med den meget smalle trup, træner Thomas Jørgensen har til sin rådighed i denne sæson.

Straffesparket blev omsat i mål efter to forsøg. Først reddede målmanden det meget svage spark fra Heino Hansen, men der blev dømt omspark, og her var Magnus Sonne mere heldig, selv om hans skud heller ikke var just velplaceret.

- Men et mål er et mål - er det ikke det, man siger, grinede Magnus Sonne over hele femøren.

NB Bornholm indtager med lørdagens ene point niendepladsen i Københavnsserien med seks kampe og seks point. Hvidovre IF ligger fortsat nummer 14 og sidst med blot tre point.



SENESTE NYHEDER

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER
15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold
17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER
Butikken fortsætter længere oppe ad vejen
17. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. OKT 2019 • 13:27 FOR ABONNENTER
Landmænd brænder inde med slagteklare svin

MEST LÆSTE SPORT

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet