Hjertestarter sat op ved Lidl i runddelen
Eget foto

15. SEP 2019 • 09:57 • AF HENRIK NIELSEN

Hjertestarter sat op ved Lidl i runddelen

I denne uge er der blevet installeret en hjertestarter ved Lidl i Almindings Runddel i Rønne. Hjertestarteren kan benyttes af alle, hvis der er brug for livreddende førstehjælp på stedet. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Lidl har indgået et samarbejde med foreningen Hjerteklub.dk, som siden 2014 har hængt hjertestartere op med støtte fra lokale erhvervsdrivende.

Stigning i brug

Samarbejdet skal resultere i, at Lidl hænger mere end 40 hjerterstartere op på sine butikker i hele landet. Discountkæden har stillet alle sine 119 butikker til rådighed, og ud fra Hjerteklub.dk’s vurdering er der behov for at hænge flere end 40 hjertestartere op udendørs på udvalgte Lidl-butikker.

Hvert år rammes cirka 4.000 danskere af hjertestop. I 2001 fik 1,4 procent af dem, som fik hjertestop i det offentlige rum, stød med en hjertestarter, mens andelen i 2016 var steget til 13,4 procent.

Stigningen begrundes blandt andet med, at der i dag hænger langt flere hjertestartere rundt om i landet.

SENESTE NYHEDER

17. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. OKT 2019 • 13:27 FOR ABONNENTER
Landmænd brænder inde med slagteklare svin
17. OKT 2019 • 07:02 FOR ABONNENTER
Bo42: Markedet for ungdoms-boliger er dækket

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet