Samlere samler sig til udstilling
Foto: Berit Hvassum

14. SEP 2019 • 18:19 • AF HENRIK NIELSEN

Samlere samler sig til udstilling

Foreningen Bornholmske Samlere arrangerer søndag udstilling i Rønne Idrætshal.

– Vi håber, at 20-25 samlere tager et udpluk af deres samlinger med. Så der skulle være rigeligt at se på, siger formand Steffen Gerdes i en pressemeddelelse.

Der vil blandt andet blive vist så forskellige ting som gamle køkkenredskaber, dukker, folkevognsbobler, Coca Cola-effekter, kuglepenne, ac-tion-figurer, svensknøgler, gamle bøger og Tekno-byggesæt. Er man selv samler, kan man tage lidt af sin samling med og få en snak med ligesindede.

– Vi bider ikke, men snakker gerne, både om vores egne samlinger og med folk med lignende interesser, lover Steffen Gerdes.

Bornholmske Samlere er for folk, som samler på alt mellem himmel og jord. Foreningen mødes fire gange årligt til byttemøder, og falder man over noget, en anden kan bruge, så ryger det med i posen og med til et byttemøde.

– Jeg tror ikke, jeg er gået hjem fra et byttemøde uden at have fået noget nyt til samlingen, siger Steffen Gerdes.

Søndagens udstilling åbner klokken 10.

SENESTE NYHEDER

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER
15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold
17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER
Butikken fortsætter længere oppe ad vejen
17. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. OKT 2019 • 13:27 FOR ABONNENTER
Landmænd brænder inde med slagteklare svin

MEST LÆSTE BORNHOLM

16. OKT 2019 • 16:54
Gave til Aarsdale

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet