Søren Pind afslører tidligere statsminister-planer i ny bog
Foto: Torben Østergaard Møller

9. SEP 2019 • 10:23 • AF RITZAU

Søren Pind afslører tidligere statsminister-planer i ny bog

Den tidligere V-profil Søren Pind arbejdede i flere år for at blive formand for Venstre og blå bloks statsministerkandidat.

Det fortæller han i et interview med Berlingske i forbindelse med udgivelsen af hans bog "Frie ord", der udkommer i den kommende uge.

Pind fortæller, at han havde ingen intentioner om at ære den arvefølge i partiet, som Anders Fogh Rasmussen troede, han kunne definere – med først Lars Løkke, så Kristian Jensen og til sidst Troels Lund Poulsen.

– Du havde altså en konge, en arveprins og en hertug. Hvis man interesserer sig bare det mindste for danmarkshistorien, ved man, det er en møgkombination, siger Søren Pind i interviewet med avisen.

Han langer desuden ud efter Venstres netop afgåede næstformand Kristian Jensens "enorme illoyalitet".

Da Søren Pind blev udnævnt til udviklingsminister i 2010, begyndte han at stå stærkt i målingerne over ministerpopularitet. Og han begyndte at lægge sine planer for at overtage formandsposten i Venstre og sigte efter posten som landets statsminister.

Han rejste Jylland tyndt for at teste opbakningen i partiets rødder.

Han skabte alliancer med "stærke folk" i både folketingsgruppen og baglandet.

Og ved valget i 2011 var han klar. Søren Pind ville være formand for Venstre, og han ville om nødvendigt kæmpe for det i et kampvalg.

Men det var på samme tid en forudsætning for Pind, fortæller han i bogen, at Lars Løkke Rasmussen (V) selv trak sig fra formandsposten – eksempelvis efter at have tabt magten til Socialdemokratiet ved folketingsvalget.

Løkke tabte også magten i 2011. Men partiet gik frem, og formanden blev.

Søren Pind måtte strække våben, selv om ambitionen om at blive Danmarks statsminister ikke forsvandt. Først i 2015 opgav han planerne, fortæller han, da han blev ramt af en giftig cocktail af omstændigheder.

Hans personlige popularitet blev slidt af at forsvare Lars Løkke Rasmussen under GGGI-sagen og affæren om Venstre-formandens partibetalte tøj. Og Ekstra Bladet kastede sig over Pinds ofte ganske frie skriverier på Facebook.

Internt i Venstre var der murren over, at Pind var "ustyrlig", og til sidst fik han ved et møde hos Lars Løkke Rasmussen direkte besked på at stoppe sinde sonderinger.

– Det hele falder sammen på samme tid. Og så kunne jeg bare se, at det var det. Så var den tid gået, siger han til Berlingske og tilføjer:

– Jeg kunne se, hvor det bar hen. Nogle gange var jeg på den rigtige side, andre gange på den forkerte. Sådan er politik.

23. SEP 2019 • 14:10 FOR ABONNENTER

De sang kulturugen i seng

23. SEP 2019 • 13:03 FOR ABONNENTER

Nalle på Mallorca: Vi er optimister

23. SEP 2019 • 12:20

'Spies er ikke konkurs'

23. SEP 2019 • 11:35

Bornholms Brand: Alle kommer hjem

23. SEP 2019 • 08:21

Dyrlæge måtte aflive hund

23. SEP 2019 • 07:06

Spies-ejer konkurs

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB