Overbygningskage til politikerne
Lørdag havde Svartingedal en overbygning - i form af en kage. Foto: Elisabeth Krogh

7. SEP 2019 • 18:58 • AF ELISABETH KROGH

Overbygningskage til politikerne

I år er det elleve år siden, at skolen i Hasle, i dag Svartingedal Skole, mistede sin overbygning.

Skolen er den eneste skole på øen, der kun går til og med 6. klasse, og det sætter skolen i en urimelig konkurrencesituation overfor de bornholmske privat- og friskoler, mener Britta Rahm, formand for skolebestyrelsen.

En situation, som hverken skolen eller regionskommunen, har fordel af, mener hun.

Skolen kæmper ihærdigt for igen at blive en hel skole til og med 9. klasse, så også i dag, hvor skolen holdt både høstfest og indviede nye lokaler, blev der kæmpet for overbygningen.

Efter at den røde snor for de nye lokaler var klippet af viceborgmester og formand for Børne- og Skoleudvalget, Morten Riis, blev politikerne sammen med forældre, børn og lærere nemlig budt på Overbygningskage.

En kage med både indskoling, mellembygning – og ikke mindst – overbygning.
- En meget symbolsk kage, siger skoleudvalgsformanden, der slår fast, at skolen fortsat vil kæmpe for at få overbygningen tilbage.

Lørdag blev kagen skåret for af udvalgsformand Morten Riis, og skolen håber, at politikerne også vil få skåret penge ud af budgettet til en overbygning til skolen i Hasle.



23. SEP 2019 • 14:10 FOR ABONNENTER

De sang kulturugen i seng

23. SEP 2019 • 13:03 FOR ABONNENTER

Nalle på Mallorca: Vi er optimister

23. SEP 2019 • 12:20

'Spies er ikke konkurs'

23. SEP 2019 • 11:35

Bornholms Brand: Alle kommer hjem

23. SEP 2019 • 08:21

Dyrlæge måtte aflive hund

23. SEP 2019 • 07:06

Spies-ejer konkurs

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB