Ny økonomiaftales konsekvenser for Bornholm er først klar i næste uge
Claus Steensgaard Jensen

6. SEP 2019 • 11:46 • AF JAKOB MARSCHNER

Ny økonomiaftales konsekvenser for Bornholm er først klar i næste uge

Vi skal frem til torsdag i næste uge, før konsekvenserne for Bornholm af regeringens nye økonomiaftale med kommunerne ligger klar.

Onsdag sender kommunen en delegation over til Kommunernes Landsforening i København, hvor aftalens følger for hver enkelt kommune vil ligge klar. Dagen efter holder kommunalbestyrelsen møde om næste års budget.

Til den tid vil også kommunernes indbyrdes udligning ligge klar. Dermed vil kommunalbestyrelsen kende alle grundvilkårene for næste års budget.

– I dag går regnedrengene i ministeriet i gang med at finde konsekvenserne for de enkelte kommuner, parameter for parameter og område for område. Det får vi så en detaljeret gennemgang af med alle underliggende tal hos Kommunernes Landsforening på onsdag, siger regionskommunens koncerndirektør Claus Steensgaard Jensen til Bornholms Tidende.

Selvom aftalen samlet set tilfører kommunerne 2,2 milliarder kroner mere end i år, er det i øjeblikket umuligt blot at gisne om aftalens nærmere følger for Bornholm, siger han.

– Det kommer helt an på hvilke opgaver, der er tilknyttet, og hvilke midler der følger med til det. Hvis regeringen for eksempel siger, at de ældre nu har krav på et bad om ugen, vil vi have større udgifter ved det end gennemsnittet af kommunerne, fordi vi har flere ældre end gennemsnittet, siger Claus Steensgaard Jensen.

– Men vi vil stadig kun få tilført mider til opgaven, der svarer til gennemsnittet af kommunerne. Andre dele af aftalen kan så være en overskudsforretning for os, fordi de har at gøre med områder, hvor vi har mindre udgifter end gennemsnittet af kommunerne, siger han.

– Men det ser ud til, at der bliver frigivet flere penge. At aftalen sætter mere af til anlæg kan også få en betydning for os.

23. SEP 2019 • 14:10 FOR ABONNENTER

De sang kulturugen i seng

23. SEP 2019 • 13:03 FOR ABONNENTER

Nalle på Mallorca: Vi er optimister

23. SEP 2019 • 12:20

'Spies er ikke konkurs'

23. SEP 2019 • 11:35

Bornholms Brand: Alle kommer hjem

23. SEP 2019 • 08:21

Dyrlæge måtte aflive hund

23. SEP 2019 • 07:06

Spies-ejer konkurs

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB