Forening godkender nye huse ved Gudhjem - men at stå på bopælspligt kan virke bedre

5. SEP 2019 • 16:53 • AF PETER TIEMROTH

Forening godkender nye huse ved Gudhjem - men at stå på bopælspligt kan virke bedre

I regionskommunens strategi for Kommuneplan 2020, som netop har været i høring, er der i forbindelse med "Udviklingsområder i kystnærhedszonen" kun peget på et enkelt muligt nyt boligområde i Gudhjem. Nemlig arealet syd for Jens Møller Gudhjem A/S.

– Det vil være naturligt, at der også er mulighed for nye boliger i det syd herfor liggende træbeplantede kommunalt ejede område. Det var oprindeligt en del af et planlagt boligområde, skriver Gudhjem By- og Museumsforening i sit høringssvar.

Ved en udnyttelse af arealet forudsætter foreningen, at adgangen sker via det vejnet, der er etableret syd for området. Men ellers kan heller ikke byforeningen pege på andre muligheder for at få flere helårshuse i og omkring Gudhjem-Melsted.

– Vi vil gerne understrege, at effektiv håndhævelse af bopælspligten vil hjælpe kommunen og byen godt på vej mht "nye" helårsboliger, idet vi stadig – ifølge kommunens egne opgørelser – har ca. 50 helårsboliger, der uretmæssigt anvendes som fritidsboliger m.m., skriver Gudhjem By- og Museumsforening.

– En billig måde at få nye attraktive helårsboliger meget hurtigt. Da der ifølge kommunens egne opgørelser fortsat er cirka 500 bopælspligtige helårsboliger på Bornholm, bør emnet bopælspligt og håndhævelse derfor indgå med vægt i redegørelsen til Kommuneplan 2020, fortsætter foreningen.

Læs mere i Bornholms Tidende torsdag.

23. SEP 2019 • 15:05

Fire fik klip i kortet

23. SEP 2019 • 14:10 FOR ABONNENTER

De sang kulturugen i seng

23. SEP 2019 • 13:03 FOR ABONNENTER

Nalle på Mallorca: Vi er optimister

23. SEP 2019 • 12:20

'Spies er ikke konkurs'

23. SEP 2019 • 11:35

Bornholms Brand: Alle kommer hjem

23. SEP 2019 • 08:21

Dyrlæge måtte aflive hund

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB