Sauna indvies om tre uger
Foto: Jens-Erik Larsen

5. SEP 2019 • 12:27 • AF ELISABETH KROGH

Sauna indvies om tre uger

Badetøjet behøver ikke blive lagt væk i Snogebæk, selv om sommeren nu er slut. Om tre uger indvies den nye sauna på øhavnen, og snogebækkerne kan komme i gang med vinterbadning og sauna i de nye faciliteter.

Saunaen indvies den 28. september, fortæller Mogens Jessen, medlem af Poulsker Idrætsforenings forenings bestyrelse og koordinationsudvalget for blandt andet saunabyggeriet.
Idrætsforeningen havde onsdag aften indkaldt til et møde om saunaen for at få samlet et antal frivillige.

Saunaen er en underafdeling i Poulsker Idrætsforening, PIF, og der skulle findes frivillige til at stå for driften.
– Der mødte 20 op, og det, synes jeg, er et flot fremmøde, siger Mogens Jessen.
På mødet blev nedsat et saunaudvalg bestående af Rie Koch, Majken Mortensen, Hanne Nisbeth og Cecilia Nielsen.

Saunaudvalget skal i første omgang fastsætte kontingent, regler for brug af saunaen, og et booking-system.
– I det hele taget hvordan det hele skal fungere, også med adgangskoder, drift, rengøring og vedligehold, forklarer Mogens Jessen.

Da saunaen kommer til at fungere som en underafdeling under Poulsker Idrætsforening, bliver betalingen for at bruge saunaen det årlige kontingent til sauna-afdelingen. Poulsker Idrætsforening håber på et stort medlemsantal, og foreløbig tegner det fint for den nye afdeling under PIF.

– Vi har haft en interessegruppe, hvor 101 har meldt sig til, og vi tror endnu flere er interesserede, men hvis omkring 100 bliver medlemmer er vi godt tilfredse siger Mogens Jessen.

På mødet onsdag aften havde Poulsker Idrætsforening besøg af formand for Hasle sauna klub, Ole Folkman, der fortalte om Hasles erfaringer med sauna.
– Det var rigtig godt at få gode råd, blandt andet at det er vigtigt at have de rigtige regler fra begyndelsen, fortæller Mogens Jessen.

SENESTE NYHEDER

15. SEP 2019 • 06:37
Skiltet savnes stadig
15. SEP 2019 • 05:52HASLE
De gør byen lidt grønnere
14. SEP 2019 • 18:19
Samlere samler sig til udstilling
14. SEP 2019 • 18:02
Anna Holm tester formen
14. SEP 2019 • 17:56SPORT
Dårlig RIK-dag på Amager
14. SEP 2019 • 17:29SPORT
Straffespark gav ét point

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. SEP 2019 • 09:02
11-årig pige bestjålet i bussen
13. SEP 2019 • 16:37
Broen i Arnager er åben
14. SEP 2019 • 12:53
Vrooouuummm!
14. SEP 2019 • 07:54 FOR ABONNENTER

Bolchemager laver mormormad i nyt firma

13. SEP 2019 • 20:43 FOR ABONNENTER

Naboer er bekymrede over udsigten til mere trafik

13. SEP 2019 • 18:30 FOR ABONNENTER

16 nye boliger kan give trafikale problemer

Mest læste

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften