Lov i Listed gik sammen med Kadeau: Resultatet overgik al forventning

24. AUG 2019 • 15:07 • AF HELENE HØM

Lov i Listed gik sammen med Kadeau: Resultatet overgik al forventning

Mens Bornholm tidligere har været berømt, både for kreationerne fra Hjorths Keramikfabrik i begyndelsen af 1900-tallet i Rønne og siden for 1970’ernes keramiske unika kunstværker, var det fra 1980’erne og frem til begyndelsen af nullerne yt med stentøj, jordfarver og tunge krus.

Men i sommeren 2016 måtte parret Torben Lov og Susanne Glerup Lov lukke deres butik Lov i Listed flere dage om ugen for at kunne følge med bestillingerne.

Tilbage i 2005 havde de indledt et samarbejde med kok Nicolai Nørregaard, der var medejer af Kadeau i Østre Sømarken, som åbnede i 2007.

Han ønskede at servere de lokale madoplevelser på bornholmsk keramik i den kommende restaurant, og det sagde parret ja til. De havde ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, hvordan det siden ville udvikle sig.

Da holdet bag Kadeau i 2015 åbnede to nye restauranter, Pony og Sommer-Pony i København, fik Torben Lov og Susanne Glerup Lov for alvor travlt og lukkede ordrebøgerne. Flere af Kadeaus restaurationer skulle have det eftertragtede bornholmske keramik, ligesom mange gæster gerne ville have det bornholmske stel, der giver mindelser om den bornholmske natur, med hjem på køkkenhylden.

– Vi havde i forvejen travlt, og i første omgang sagde vi faktisk nej til Nicolai Nørregaard, siger Torben Lov fra en dårlig telefonforbindelse fra Sverige, hvor parret lige nu holder ferie.

– Men synligheden af vores ting blev markant større. Det er jo et udstillingsvindue. Vi fik omkring 450 bestillinger i 2015, og dem har vi stadig omkring 50 tilbage af.

Derfor tager parret kun imod nye bestillinger i takt med at de eksisterende bliver lavet.

Lagde en nordisk stil

Man kan vel nærmest sige, at jeres keramik har startet en trend. Har i oplevet, at I bliver kopieret?

– Vi har jo ikke opfundet den dybe tallerken, den var der jo nogle andre, der fandt på for mange år siden, ler Torben Lov.

– Og der er jo mange muligheder. Der vil altid være en hvis afsmitning, sådan er det også med glas. Nej, det er ikke noget, vi har tænkt over.

Ordrebogen er stadig så tyk, at de to ikke kan nå at producere keramik nok til hylderne i butikken i Listed , så denne sommer har der kun været mellem to og tre åbningsdage om måneden.

Har I overvejet at udvide jeres værksted, og f.eks. ansætte medarbejdere?

– Det kunne man jo godt, men det har vi egentlig ikke nogen ambitioner om, siger Torben Lov.

SENESTE NYHEDER

18. SEP 2019 • 06:32 FOR ABONNENTER
Travl fisker efterlod knogle fra urokse på kajen
17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER
'Vi har brug for et kulturhus'

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager