Derfor blev det ham: Thomas Mogensen skal lede Åvangskolen

23. AUG 2019 • 16:47 • AF JAKOB NØRMARK

Derfor blev det ham: Thomas Mogensen skal lede Åvangskolen

Når skoleleder Susanne Dam forlader arbejdsmarkedet 1. oktober, bliver det 55-årige Thomas Mogensen, som tager over. Han har siden 2006 været forstander på Kommunikationscentret i Rønne.

Kommunikationscentret bruges af borgere med talevanskeligheder, ordblindhed og nedsat syn, hørelse eller bevægelsesfunktion, og erfaringerne med specialpædagogik har været et af de aspekter, som ansættelsesudvalget lagde vægt på for Åvangsskolens fremtidige leder, fortæller servicedirektør Trine Dorow.

– Det er ikke en ulempe, at han kender det specialiserede område, og heller ikke at han er uddannet lærer og bornholmer, siger Trine Dorow til Bornholms Tidende.

Hun fremhæver desuden Thomas Mogensens lederevner og hans erfaring inden for arbejdet med pædagogisk udvikling.

Thomas Mogensen er 55 år og bor i Svaneke. Han er uddannet skolelærer i 1990, men har siden 2001 arbejdet som leder, særligt indenfor det kompenserende- og specialiserede område. Senest har han uddannet sig i innovations- og vidensledelse.

Vellidt leder

– Vi har lagt væk på, at han har gode lederkompetencer. Han er kendt for at være en vellidt personaleleder, for gode samarbejdsevner, og han kan arbejde på tværs, siger Trine Dorow, der midlertidigt har ansvaret for skolerne i Bornholms Regionskommune, mens stillingen som centerchef for skoleområdet er ubesat.

I en mail uddyber hun den nye skoleleders kvalifikationer og skriver, at han har "et hjerte for at udvikle de gode lokale løsninger i samarbejde med alle dem omkring ham. Senest har han uddannet sig i innovations- og vidensledelse og med den uddannelse i baglommen har han skabt nye og visionære løsninger til gavn for de bornholmske borgere og sat øen på den nationale scene".

Stillingen som skoleleder på Åvangsskolen har været slået op to gange, fordi den rette kandidat ikke kunne findes i første forsøg.

SENESTE NYHEDER

18. SEP 2019 • 06:32 FOR ABONNENTER
Travl fisker efterlod knogle fra urokse på kajen
17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER
'Vi har brug for et kulturhus'

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager