Nu kommer der besøg: Pedersker går forrest med at sortere affald

22. AUG 2019 • 20:02 • AF ANETTE VESTERGAARD

Nu kommer der besøg: Pedersker går forrest med at sortere affald

I næste uge aflægger en 22 mand høj delegation fra Danmark, Polen og Litauen besøg i Pedersker.

Det sker når styregruppen på affaldssorteringsprojektet Wasteman besøger Bornholm for at tage temperaturen på forsøget, der over tre år skal teste, hvordan affaldssortering og genanvendelse kan effektueres i praksis i mindre lokalsamfund.

Litauen og Polen deltager sammen med Bornholm, hvor Pedersker, Gudhjem og Hasle er udpeget som levende laboratorier.

Wasteman er et tre-årigt projekt med tre centrale arbejdspakker der henholdsvis skal planlægge, udvikle og formidle nye affaldssystemer som led i den grønne omstilling i EU.

De tre partnerlande i projektet, Danmark, Polen og Litauen, samarbejder med en række offentlige partnerorganisationer – blandt andet kommuner, affaldsselskaber, og universiteter. Forsøgene gennemføres på Bornholm og i Taurage (Litauen), Gdansk og Luban (Polen) og Bornholm (DK).

Da besøget varer fra 26.-28. august passer det med at delegationen kan lægge vejen forbi Bornholmerdage ved Pedersker Brugs på tirsdag.

– Det er et godt eksempel på en lokal aktivitet med lokalt producerede råvarer i et living lab, siger David Andersen, der har overtaget projektledelsen efter Hans Christian Holmstrand.

Besøget i Pedersker afsluttes med rundvisning og middag hos Jesper Paulsen på Vingården.
Mandag deltager gruppen i en workshop på Møbelfabrikken i Nexø, og onsdag aflægges besøg på Bigadan i Aakirkeby hvor driftsleder Georg Koefoed vil fortælle om kraftværkets erfaringer med udvikling af energi på basis af biomasse.

SENESTE NYHEDER

18. SEP 2019 • 06:32 FOR ABONNENTER
Travl fisker efterlod knogle fra urokse på kajen
17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER
'Vi har brug for et kulturhus'

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager