Mad og mode, fest og farver kvit og frit: Rønne larmer i dag
Arkivfoto: Berit Hvassum

22. AUG 2019 • 12:28 • AF JAKOB NØRMARK

Mad og mode, fest og farver kvit og frit: Rønne larmer i dag

Modeshow, gratis kage, masser af musik og aftenåbne butikker. Det er hovedingredienserne i Rønne Larmer, som finder sted i centrum af Rønne fra klokken 16 til 20.30 i dag, torsdag.

Rønne Handelsstandsforening står bag arrangementet, der i år er flyttet fra en lørdag til torsdag aften

– Det første år lagde vi Rønne Larmer en torsdag, og det er vi blevet enige om at prøve igen i år. I Rønne sker de fleste ting i weekenden, og det er meget interessant at tage hverdagsaftener i brug, siger Langskov Optiks Lea Langskov, der er tovholder for Rønne Larmer.

Navnet med støjassociationer har rødder i et ønske om at skabe noget liv og larm i byen.

– Vi bliver i Rønne ofte beskyldt for, at der ikke sker noget, og at vi ikke kan stå sammen, så det er derfor, vi har besluttet at vise, at vi godt kan stå sammen og lave noget larm, siger Lea Langskov.

Klokken 16 marcherer Bornholmergarden fra Lille Torv til Snellemark Centret. Ni butikker deltager i modeshowet på Store Torv fra klokken 18. Frem til klokken 20 er der musik på Store Torv fra Ølle Bølle Band, Pensionistkoret og Bornholms Messingblæserkvintet.

Inden sidste nummer uddeler metodistkirkens spejdere ved 19-tiden kaffe og kage leveret af Jensens Bageri og Konditorbageren.

SENESTE NYHEDER

18. SEP 2019 • 06:32 FOR ABONNENTER
Travl fisker efterlod knogle fra urokse på kajen
17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER
'Vi har brug for et kulturhus'

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager