Eksperter: Bornholm har landets mest velsmagende drikkevand

22. AUG 2019 • 11:34 • AF JAKOB MARSCHNER

Eksperter: Bornholm har landets mest velsmagende drikkevand

To smagseksperter har i dag kåret Bornholms drikkevand til det mest velsmagende i Danmark.

Vand fra 29 steder i Danmark var med i dagens konkurrence, der som led i den kommende DR2-temalørdag "Kilden til alt liv" blev arrangeret af Danmarks Radio med hjælp fra Danva, interesseorganisationen for de danske drikkevandsselskaber. Prøvesmagerne var Lars Spring og Frederik Czapnik, der begge er begge sommelierer og derfor eksperter i vin.

Alle de 29 vandprøver var præcis 14 grader varmt. De to dommere udvalgte først tre vandprøver til finalen, hvor vandet fra Bornholm var i glas nummer 1.

– Der er ingen tvivl om, at vandet i glasset med nummer 1 kan noget særligt. Det smager skidegodt, og det er markant anderledes end de andre glas vand, sagde Lars Spring ifølge DR.

– Det smager virkelig friskt på en ren og kølig måde, og så har den ikke den mindste metalliske eller jordede bismag, sagde Frederik Czapnik.

Bagefter overraskede det ikke Lars Spring at høre, at vindervandet var fra Bornholm.

– Det undrer mig faktisk ikke. Jeg har arbejdet på Bornholm, og jeg har altid syntes, at deres vand smagte fantastisk, sagde han ifølge DR.

Det bornholmske vindervand er tappet på Smålyngsværket.

– Det er sjovt at vinde denne pris. Vi har generelt godt, rent og velsmagende drikkevand på Bornholm, og det, at vi nu er kåret for at have det bedste drikkevand i Danmark, understreger igen den specielle og høje kvalitet, der er på Bornholm på fødevareområdet, siger Rasmus Sielemann Christensen, administrerende direktør i Bornholms Energi & Forsyning.

– Det skal vi holde fast i, og vores medarbejdere har hver dag fokus på at varetage vores ansvar, nemlig at passe på drikkevandet, så det også fremover vil være blandt det bedste i Danmark, siger han.

SENESTE NYHEDER

18. SEP 2019 • 06:32 FOR ABONNENTER
Travl fisker efterlod knogle fra urokse på kajen
17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER
'Vi har brug for et kulturhus'

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager