Stort fitnessbyggeri bliver mindst et år forsinket
Sådan så projektet ud for et år siden. De to langhuse er det nye fitnessbyggeri. Øverst ligger Louisenhøjs tre eksisterende bygninger. Illustration: Cubo Arkitekter

21. AUG 2019 • 18:18 • AF JAKOB NØRMARK

Stort fitnessbyggeri bliver mindst et år forsinket

Viking Atletiks planlagte fitnessbygning på Louisenhøj i Rønne er meget forsinket, og formand Claus Clausen lægger ikke skjul på, at der er en risiko for, at projektet slet ikke kan gennemføres.

– Der har længe været meget stille omkring vores annoncerede idrætsbyggeri. Jeg vil her give en lille statusopdatering. Så godt jeg kan, skriver Claus Clausen i et opslag på atletikklubbens hjemmeside.

– Sandt at sige, så er hele projektet gået i stå, skriver atletikformanden under overskriften "Vi ved ærligt talt ikke, hvor vi står".

Første spadestik til byggeriet skulle have været i 1. februar, og det var meningen, at bygningen skulle stå færdig til november. Men som det ser ud nu, kan håndværkerne tidligst gå i gang til vinter, skriver Claus Clausen til medlemmerne.

– Lige nu er vi mindst 4-5 måneder fra at kunne gå i gang. Altså mindst et års udsættelse i forhold til den oprindelige tidsplan, lyder den usikre melding fra atletikformanden.

Ikke for enhver pris
En vigtig årsag til forsinkelsen er, at projektet er blevet meget dyrere end ventet. En forhindring i den henseende er, at Viking Atletik har fået fondsstøtte fra Realdania til projektet og derfor skal overholde visse krav.

Situationen får Claus Clausen til at så tvivl om, hvorvidt fitnessbygningen nogensinde vil blive opført.

– Skal vi have sparket gang i det hele igen, vel at mærke under de forudsætninger, som de tidligere har godkendt, så skal det være nu. Indtil videre er alt, hvad vi har fået, en meget stor stak regninger.

Viking Atletik har bedt om at få et møde med folkene bag Realdania-kampagnen og arkitekten. Det skal finde sted i starten af september i København.

– Nu må vi bare håbe, vi kommer tilbage på sporet. Jeg vil ikke, som jeg har gjort tidligere, lege ”komiske Ali” og melde datoer ud. Det er på ingen måde sjovt længere.

I de oprindelige tegninger skulle fitnessbygningen være 480 kvadratmeter, men i foråret var det nedjusteret til 465 kvadratmeter.

SENESTE NYHEDER

17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER
'Vi har brug for et kulturhus'
17. SEP 2019 • 14:19 FOR ABONNENTER
Sæt dine ting i stand og brug dem igen
17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER
Kommentar: Københavneri – og dog
17. SEP 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. SEP 2019 • 13:41 FOR ABONNENTER
Passager om bord på Max: Det er at gamble med folks liv

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen
16. SEP 2019 • 20:13 FOR ABONNENTER

Der er sket en åbning for det alternative

16. SEP 2019 • 18:46 FOR ABONNENTER

Cirkus til fordel for soldaterfamilier

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager