BHS-Almeborg Bornholm sikrer sig ungt supertalent
Sportsdirektør Christian Andreasen byder Joshua Amos Gudnitz velkommen på holdet

18. AUG 2019 • 13:45SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

BHS-Almeborg Bornholm sikrer sig ungt supertalent

Selv om 2019-sæsonen kører for fuldt blus, og sæsonen er ved at peake nu med PostNord Danmark Rundt i den kommende uge, så kører forberedelserne til 2020-sæsonen også på højtryk ved siden af.

I dag kan cykelholdet BHS-Almeborg Bornholm således offentliggøre, at man har sikret sig et af de største talenter i dansk cykelsport lige nu, da man fra den kommende sæson har skrevet kontrakt med det bare 18-årige supertalent Joshua Amos Gudnitz, som kommer til holdet fra Team ABC Junior.

Det er en knægt med krummer i, der kommer til Bornholm. Joshua er netop blevet dansk mester i samlet start, han er dansk mester i cykelcross, og så blev han nr. to ved de danske mesterskaber i enkeltstart. Hele 15 podiepladser er det indtil videre blevet til i denne sæson, hvoraf de syv er sejre, og de resterende otte er andenpladser.

Sportsdirektør Christian Juul Andreasen fortæller om sit seneste scoop:

- Joshua er et unikt talent, og ham har vi fulgt hele foråret via vores gode samarbejde med Team ABC Junior. Det var vigtigt for os at få fat på Joshua, da jeg ser ham som et af de største talenter i dansk cykelsport, Han kan det hele, og så er han en god dreng.

- Vi havde ham med på træningslejren op til PostNord Danmark Rundt, hvor vi var samlet på Hotel Balka Strand i juli måned, og her fik både Joshua og vi mulighed for at snakke lidt om de store mål for 2020-sæsonen.

Selv fortæller Joshua Amos Gudnitz om sin nye kontrakt:

- Jeg er super glad for at have min fremtid på plads på et af Danmarks bedste kontinentalhold, og jeg glæder mig meget til at starte hos BHS-Almeborg Bornholm. Der er en god organisation med dygtige folk, som har styr på tingene,

- Hos BHS-Almeborg Bornholm får jeg mulighed for at køre min egen chance i udvalgte løb i et løbsprogram, som giver mig de rigtige udviklingsmuligheder, og hvor jeg på samme tid stadig kan passe min skole ved siden af.

Køb dagens avis som e-paper fra kl. 14.00 - Klik her

SENESTE NYHEDER

17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER
'Vi har brug for et kulturhus'
17. SEP 2019 • 14:19 FOR ABONNENTER
Sæt dine ting i stand og brug dem igen
17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER
Kommentar: Københavneri – og dog
17. SEP 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. SEP 2019 • 13:41 FOR ABONNENTER
Passager om bord på Max: Det er at gamble med folks liv

MEST LÆSTE SPORT

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER
Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?
17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER
Kommentar: Københavneri – og dog
16. SEP 2019 • 20:13 FOR ABONNENTER

Der er sket en åbning for det alternative

16. SEP 2019 • 18:46 FOR ABONNENTER

Cirkus til fordel for soldaterfamilier

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager