Musikhuzet satser ungt med ny ansættelse
Eget foto

18. AUG 2019 • 18:52 • AF JAKOB MARSCHNER

Musikhuzet satser ungt med ny ansættelse

Musikhuzet har ansat Bertram Kjær Johansen fra Rønne til at udvikle og markedsføre koncerter og andre arrangementer for unge på Bornholm.

Hvis navnet klinger bekendt, kan det skyldes, at 19-årige Bertram Kjær Johansen stillede op for Alternativet ved juni måneds valg til Folketinget.

I Musikhuzet får han titel af Ung PR & eventagent. Bertram Kjær Johansen kommer til at arbejde sammen med Musikhuzets ganske få fastansatte og mange frivillige medarbejdere. Stillingen er et studiejob på cirka otte timer om ugen.

En af Bertram Kjær Johansens første opgaver bliver at være med til at arrangere en fredagscafe i Raschs Pakhuz for unge fredag den 23. august. Der vil være singer-songwriters, elektronisk loungemusik, pop, rock og måske et digt eller noget stand-up, hvis nogen melder sig med det. Der er åbent for flere unge optrædende.

Bertram Kjær Johansen skal desuden være med til at udvikle netværket mellem unge musikere på øen, hjælpe med at rekruttere unge frivillige til Musikhuzet og være med til at planlægge og markedsføre koncerter for unge.

SENESTE NYHEDER

18. SEP 2019 • 06:32 FOR ABONNENTER
Travl fisker efterlod knogle fra urokse på kajen
17. SEP 2019 • 20:27 FOR ABONNENTER
Venstre Bornholm overvejer at høre alle om ny næstformand
17. SEP 2019 • 18:15 FOR ABONNENTER
'Vi har brug for et kulturhus'

MEST LÆSTE BORNHOLM

17. SEP 2019 • 05:55
Nu går Pelle på pension
16. SEP 2019 • 16:10
Tankstationer har hævet prisen

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager