Leon og Danmark er klar til OL efter sølv ved EM
Arkivfoto

15. AUG 2019 • 05:49SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

Leon og Danmark er klar til OL efter sølv ved EM

Bornholmske Leon Jørgensen og det danske landshold var længe med i EM-finalen i kørestolsrugby, men endte i sidste ende med at tabe 45-55 til Storbritannien i weekenden foran et talstærkt hjemmepublikum i Vejle.

Leon Jørgensen og landsholdet kan dog glæde sig over, at finalepladsen betød, at et stort mål allerede var indfriet, da den gav Danmark en billet til de paralympiske lege (PL) i Tokyo næste år.

– Det var selvfølgelig ærgerligt at tabe til Storbritannien, men det er et rigtig godt hold. Det var vores målsætning at kvalificere os til PL, så alene det er en stor sejr, fortæller Leon Jørgensen til Bornholms Tidende.

Det er første gang, at Danmark skal deltage ved PL i kørestolsrugby.

– Det er stort, at vi nu skal til Tokyo, og jeg håber selvfølgelig, at jeg bliver udtaget. Som det ser ud nu, tror jeg, at der er gode chancer for det, siger 34-årige Leon Jørgensen.

Han er opvokset i Rønne, men han flyttede fra Bornholm, da han var 21 år.

PL i Tokyo afholdes fra 25. august til 6. september i 2020.

20. AUG 2019 • 19:44 FOR ABONNENTER

Venstre og DF splittet om næste års budget

20. AUG 2019 • 18:13 FOR ABONNENTER

Venstre varsler hårdere kurs mod Winni

Mest læste