Jensen øger halvårsresultat
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

9. AUG 2019 • 09:45 • AF MADS WESTERMANN

Jensen øger halvårsresultat

Trods en omsætningsnedgang øger koncernen Jensen Group, som blandt andet ejer virksomheden Jensen Denmark i Rønne sit halvårsresultat.

Det fremgår af en pressemeddelelse, selskabet har sendt ud i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsresultatet.

Nedgangen i omsætningen er på 25,4 millioner kroner, svarende til 1,9 procent, men alligevel er selskabets resultat før renter og afskrivninger i første halvår 2019 vokset med 17,2 millioner kroner til 154,5 millioner kroner. Det svarer til en fremgang på 11,9 procent i forhold til regnskabet for første halvår 2018.

Forsikringserstatning skæpper i kassen

En del af resultatfremgangen skal imidlertid tilskrives en forsikringserstatning på 18,7 millioner kroner, som Jensen Group indtil videre har fået udbetalt til dækning af de skader på virksomhedens fabrik i Panama, som den tropiske orkan Hurricane Michael forårsagede, da den ramte Panama City i oktober 2018.

Erstatningen for skaderne blev udbetalt i 2018, men ledelsen i Jensen Group besluttede ikke at indtægtsføre dem før, de endelige forhandlinger med forsikringsselskaberne var afsluttede.

Uden erstatningen fra forsikringsselskaberne ville Jensen Groups resultat før skat og afskrivninger være 135,9 millioner kroner, svarende til en lille tilbagegang, svarende til 1,6 millioner kroner i forhold første halvår 2018.

Indtjeningen per aktie er i første halvår på 11,27 krone, hvilket svarer til en lille fremgang på 3,5 procent sammelignet med 2018.

SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. AUG 2019 • 11:41
Snellemark Centret blev evakueret
19. AUG 2019 • 21:19
Nyt liv i Snellemark
20. AUG 2019 • 05:53
Han udgiver sin 40. bog
20. AUG 2019 • 08:12
21 bilister kørte for stærkt

Mest læste