Søstrene Grene åbner webshop
Foto: Jens-Erik Larsen

9. AUG 2019 • 07:35 • AF REDAKTIONEN

Søstrene Grene åbner webshop

Som en del af en større digital transformation åbner butikskæden Søstrene Grene en webshop i løbet af næste år.

Det sker som en del af flere store digitale udviklingsprojekter, fortæller kæden, der på Bornholm holder til på Store Torv i Rønne.

– For os handler det om at imødekomme vores kunder, og den udvikling vi ser i samfundet, fortæller siger direktør Mikkel Grene ifølge en pressemeddelelse.

Søstrene Anna og Claras verden har siden grundlæggelsen af Søstrene Grene i 1973 ellers kun været mulig at opleve i de fysiske butikker, som der i øjeblikket er flere end 240 af på verdensplan.

Men snart bliver det altså muligt for danske kunder at gå på opdagelse i Søstrene Grenes sortiment online.

– Med denne digitale transformation udvider vi vores perspektiv og den service, vi kan tilbyde vores kunder. Vi bygger bro mellem vores fysiske butikker og en ny digital dimension af Søstrene Grene, siger Mikkel Grene.

– De fysiske butikker er rygraden i vores virksomhed, og vores nye digitale strategi har ikke ændret vores ekspansionsplaner. Men i fremtiden ser vi frem til at kunne møde vores kunder på endnu flere platforme, end hvad vi kan i dag, siger direktøren.

18. AUG 2019 • 17:16 FOR ABONNENTER

Bornholmsk rejsesjak bygger luksusvillaer i Nordsjælland

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen

Mest læste

18. AUG 2019 • 16:17SPORT

Solon gjorde det igen