Utilfredshed hos Molslinjen: Vi sætter tid til i havnene
Jesper Maack, Molslinjens kommunikationsansvarlige, var på Bornholm under Folkemødet. Arkivfoto: Berit Hvassum

8. AUG 2019 • 14:42 • AF JAKOB NØRMARK

Utilfredshed hos Molslinjen: Vi sætter tid til i havnene

Molslinjens PR- og kommunikationschef Jesper Maack meddeler i en skriftlig meddelelse, at færgeselskabet er skuffet over mængden af forsinkelser i juli - årets travleste måned.

– Regulariteten er vi ikke tilfredse med – så der venter os noget arbejde med at forbedre os, siger Jesper Maack.

Ifølge Molslinjens data går der for lang tid, når færgerne er i havn.

– Vi kan se, at overfartstiderne er gode, så det er i havnene, vi sætter tid til ind i mellem. Vi analyserer nu grundigt på netop det for at finde ud af, hvilke årsager vi kan finde og gøre noget ved. Det er blevet bedre, så det viser os, at vi er ved at få rutinerne til at fungere – men vi vil selvfølgelig meget gerne blive bedre, end vi har været i juli, siger Jesper Maack.

69 ud af 440 overfarter i juli – svarende til 15,6 procent – ankom til Rønne eller Ystad med mindst ti minutters forsinkelse, og to planlagte afgange blev aflyst.

I øvrigt henviser Jesper Maack til væksten i antallet af passagerer, når man sammenligner med juli 2018.

– Det er voldsomt glædeligt at se, så mange mennesker gerne vil til Bornholm, siger han.

SENESTE NYHEDER

25. AUG 2019 • 00:17 FOR ABONNENTER
Dramatisk første afsnit af bornholmernes historie
24. AUG 2019 • 19:53 FOR ABONNENTER
Bornholms frugtavlere er udfordret: Høsten ser ikke god ud
24. AUG 2019 • 17:54SPORT
Fire point mod Kastrup og Skjold

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste