Nedrivning af tidligere rockerborg sendes i udbud
Foto: Berit Hvassum

8. AUG 2019 • 17:55 • AF METTE HOLM HANSEN

Nedrivning af tidligere rockerborg sendes i udbud

Den tidligere rockerborg på Nygårdsvej i Hasle er klar til at blive revet ned.

Beredsskabsstyrelsen Bornholm, der har lånt bygningen til en øvelse i denne uge, pakkede onsdag aften alt deres grej sammen, og Bornholms Regionskommune sender nu opgaven i udbud.

– Vi er i gang med at forfatte det, så vi kan få nogle tilbud hentet hjem, siger Jordan Kazmarek, bygningskonstruktør i Bornholms Regionskommune, om nedrivningen.

Nedrivningsarbejdet er planlagt til at skulle være afsluttet inden udgangen af december. Når den gennemføres, bliver det med bæredygtighed for øje, idet en vis andel af materialerne fra bygningen vil blive genbrugt.

Nogen endelig dato på nedrivningen er der dog endnu ikke.

– Det afhænger også lidt af Beredskabsstyrelsen Bornholm, der har rigtig meget glæde af at kunne bruge bygningen til øvelse, så måske starter vi lidt senere op, siger Jorden Kazmarek.

SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. AUG 2019 • 11:41
Snellemark Centret blev evakueret
19. AUG 2019 • 21:19
Nyt liv i Snellemark
20. AUG 2019 • 05:53
Han udgiver sin 40. bog
20. AUG 2019 • 08:12
21 bilister kørte for stærkt
20. AUG 2019 • 19:44 FOR ABONNENTER

Venstre og DF splittet om næste års budget

20. AUG 2019 • 18:13 FOR ABONNENTER

Venstre varsler hårdere kurs mod Winni

Mest læste